Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

HKH Kronprins Frederik tester Fisker Karma

1 / 1
  • HKH Kronprins Frederik tester Fisker Karma

HKH Kronprins Frederik tester Fisker Karma

|

HKH Kronprins Frederik bliver den første person, som ikke er en del af Fisker’s udviklingsteam, der kommer til at køre i den nye klimavenlige Fisker Karma. Kronprinsen vil køre rundt til de officielle arrangementer under COP15 klimakonferencen i København i denne Plug-in hybrid bil.

Tirsdag den 15. december 2009 besøger Kronprins Frederik Hopenhagen eventen kl. 16.15 på Rådhuspladsen, hvorefter han vil tage turen til Bella Centret omkring kl. 17.15.

Denne 4 dørs prototype, udviklet af amerikanske Fisker Automotive, kan køre 80km emissionsfri på en enkelt opladning af Lithium-ion batteriet, og yderligere 400km ved hjælp af en Range Extender i form af en effektiv 4-cylindret benzinmotor, der oplader batteriet. Økonomien ved blandet kørsel er 41,67km/l og udledningen af CO2 udgør bare 83 gram CO2/km – hvilket er markant mindre end de øvrige effektive hybrider i dag udleder. Og trods de pæne tal, kan en Karma nå de 100 km/t på under 6 sekunder, og topfarten er elektronisk begrænset til 200 km/t.

Brugte biler fra alle bilmærker