Honda offentliggør helt ny CR-V

Honda Motor Europe Ltd offentliggjorde i dag den helt nye tredjegenerations CR-V, efterfølgeren til enmodel, der har opnået lige under 2,5 millioner solgte biler verden over i løbet af de sidste 11 år. Den nyesteCR-V tilbyder fortsat SUV’ens praktiske anvendelighed, men med mere personbilsagtige køreegenskaberog stil, større komfort og et mere luksuriøst interiør, hvilket afspejler den stigende kundeefterspørgsel efterkvalitet og førsteklasses produkter på markedet for kompakte SUV’er.

De høje udstyrsniveauer følges op af avanceret teknologi, herunder to systemer, der er unikke for dette segment: ACC (intelligent fartpilot), den radarstyrede fartpilotfunktion, der opretholder en indstillet afstand til etkøretøj foran, og CMBS (kollisionsbegrænsende system), der starter en serie advarsler til chaufføren, hvisafstanden til køretøjet foran bliver mindre end acceptabelt, før det bremser hårdt op og strammer sikkerhedsselerne foran, hvis situationen bliver kritisk. Begge disse systemer fås som ekstraudstyr til Executiveversionen.

Den sporty stil er kendetegnet ved et udseende med kortere frontparti og en coupé-lignende spids siderudeprofil, der afspejler de forbedrede køreegenskaber. Frontdesignet er også meget dristigere med en karakteristisk motorhjelm, en markant dobbelt kølergrill, der er flankeret af forlygter i projekter-stil, og en storkofanger. Kraftbetonede nedre mål, en bred sporvidde og 17”-hjul som standard understreger CR-V’ensSUV-arv. Bagtil giver det afrundede glas i den lodret åbnende bagklap samt det skulpturelle underpanelbilen et yderligere særpræg. Reservehjulet er nu placeret under gulvet i bagagerummet.

Et komplet udvalg af passive sikkerhedsforanstaltninger omfatter totrins-SRS-frontairbags, sideairbags tilforsædepassagerer, gardinairbags, aktive nakkestøtter foran og påmindelse om brug af sikkerhedssele tilfor- og bagsædepassagerer, alt sammen standardudstyr.

Den nye CR-V har også TSA (elektronisk stabiliseringssystem til anhængere) som sammen med VSA (elektronisk stabiliseringssystem til køretøjer) sikrer, at bugseringssikkerheden overvåges og justeres løbende.Derudover er bugseringskapaciteten på manuelle benzinmodeller steget fra 1.500 til 1.600 kg; på den dieseldrevne CR-V er den steget fra 1.500 kg til hele 2.000 kg.

AFS (aktive forlygter) er for første gang tilgængelige på CR-V’en. Systemet forbedrer førerens udsyn fremad,ved at nærlyset drejer i samme retning som bilen.

Ligesom andre nye Hondaer har CR-V også ACE-karosseristrukturteknologi (ACE – Advanced CompatibilityEngineering), der giver fremragende kollisionssikkerhed. Polygonfrontstrukturen reducerer risikoen for alvorligeskader ved sammenstød med køretøjer med større eller mindre højde, og de energiabsorberende kanalerøverst og nederst optimerer energifordelingen. Højstyrkestål udgør nu 58 procent af det selvbærendekarosseri. Honda forventer at blive tildelt 5 stjerner af Euro NCAP for passagerbeskyttelse, 4 stjerner for børnebeskyttelse og 3 stjerner for forgængerbeskyttelse.

Den indvendige plads er stadig stor, og målene er generelt de samme som for den forrige CR-V, selvombagagerummet er udvidet bagud, så det udnytter den plads, der tidligere var optaget af det bagklapmonteredereservehjul. Passagererne kan stadig nyde godt af den samme ”kommandoudsigt”, men indgangen erblevet forbedret ved hjælp af større døre med større åbningsvinkel og lavere dørtrin.

Det nye førsteklasses interiør har metallister på instrumentbrættet og dørene, der står i kontrast til det bløde,strukturerede indtræk i sort eller ivory. Forsæderne er større og mere komfortable, og ratstammen kan justeresbåde i længe og højde. Gearstangen er flyttet op i den nederste del af instrumentbrættet, hvilket bringerden tættere på rattet og giver mere gulvplads.

Afhængigt af udstyrsniveau kan bilen leveres med eljusterbart førersæde med 8 forskellige justeringsmuligheder, læderindtræk, 18” alufælge, parkeringssensorer for og bag samt et bakkamera. Dette illustrerer den nye CR-V’s mere kvalitetsbetonede specifikationer.

Ligesom Civic kan CR-V også leveres med panoramaglastag, der strækker sig fra forruden til et punkt overbagsædet, så der opnås en endnu lysere kabine. Hvis man ønsker det, kan det lukkes med to elektriske rullegardiner, der er forsynet med det samme stof som loftspolstringen.

Bagsæderne, bunden er opdelt 60:40, ryglænet 40:20:40, kan skydes bagud eller fremad, så henholdsvisbenpladsen og bagagerummet øges, ryglænet kan vippes, så du sidder ekstra komfortabelt, og midterdelenkan foldes sammen, så der kan medbringes lange genstande, samtidig med at der stadig er plads tilto passagerer. Når sæderne er slået fremad i opretstående position, opnås der et rummeligt bagagerum,der er stort nok til to mountain bikes, uden at forhjulene skal tages af.

Det nye Double Deck-bagageområde giver øget fleksibilitet og består af en stor hylde, der sidder 330 mmover lastgulvet, dette er tilstrækkeligt til, at der kan stuves en standardklapvogn ind under den. Det betyder,at bagagen kan opdeles, så den på nederste niveau er lettere tilgængelig. Hylden er også hængslet påtværs, så den er mere praktisk. Når hylden ikke er i brug, kan den enten fjernes eller opbevares praktisk i enfordybning i gulvet.

Bilen drives af en 2,0-liters benzinmotor eller en 2,2-liters dieselmotor. Hondas avancerede 2,2-liters i-CTDidieselmotor på 140 hk er uændret, men på grund af den nye CR-V’s aerodynamiske effektivitet, der er forbedret med 12 procent, er brændstoføkonomien blevet endnu bedre.

Benzinmotoren er en helt ny enhed, der er baseret på 1,8-liters SOHC i-VTEC-motoren i Civic-serien. Detbetyder, at udover de allernyeste VTEC- og friktionsreduktionsteknologier har den også en yderligere nyskabelse: forsinket lukketid af indsugningsventilerne kombineret med et helt åbent gasspjæld under kørsel med lav belastning, så pumpetabene reduceres, og brændstoføkonomien forbedres.

Benzinmodeller er også udstyret med helt nye gearkasser: enten en manuel 6-trins gearkasse eller en5-trins automatgearkasse.

De maksimale tal for effekt og moment er 110 kW/150 hk ved 6.200 o/min og 190 Nm ved 4.200 o/min, og motorens større effektivitet sammen med karosseriets forbedrede aerodynamik og de nye gearkasserøger brændstoføkonomien. Ydelsen er også forbedret: Accelerationstiden fra 0 til 100 km/t er forbedret fra10,8 til 10,2 sekunder (manuelt gear) og fra 13,1 til 12,2 sekunder (automatgear).

Real-Time-4WD-systemet kombinerer et støjsvagt, brændstofbesparende topumpesystem med en envejsknastaksel, der forbedrer detekteringen af forhjulets vejgreb væsentligt, alt sammen i et kompaktletvægtsdesign. Systemet overfører kraften, 20 % mere moment sammenlignet med den gamle enhed, til baghjulene med det samme og forbedrer stabiliteten væsentligt under igangsætning og kurvekørsel påsnedækkede veje og andre glatte vejoverflader.

Den nye CR-V’s køreegenskaber minder nu endnu mere om en personbils. De vigtigste ændringer er ettyngdepunkt, der er sænket med 35 mm, en sporvidde, der er blevet 30 mm bredere, og større 17” hjulsammen med en række ændringer på styretøjet og affjedringsgeometrien. Skarpere reaktioner på førerenshandlinger, mere retningsstabilitet og større all-round smidighed er resultatet.

Den nye CR-V får sin internationale showdebut i Paris i september, og salget starter i foråret 2007.