Honda på den 76. biludstilling i Geneve

Verdenspremiere på Honda Civic Type R Concept

Den europæiske udgave af Legend udstilles for første gang

Honda FCX Concept viser vejen til fremtiden for brændselscellebiler

Civic Type R Concept lover fantastiske køreoplevelser

Den populære Honda Civic Type R, der har vundet mange bilentusiasters hjerte, er blevet et ikon på grundaf sin uovertrufne kombination af overlegne køreegenskaber og stærke pris. På den 76. biludstilling iGeneve giver Honda verdenspremiere til den nye Civic Type R Concept.Civic Type R Concept er baseret på en ny 3-dørs Civic og har de samme dristige og temperamentsfuldelinjer som den netop introducerede og meget roste 5-dørs hatchback. Kraften kommer fra Hondas2.0 DOHC i-VTEC-motor med 200 hk. Det er den samme højtydende og konkurrencetestede motor, somimponerede i den foregående model. Den bliver med andre ord lige så spændende at se på, som den bliverat køre.Civic Typer R vil fortsat blive bygget på Hondas fabrik i Swindon, England, og den kommer på gaden i startenaf 2007.

Europæisk Legend

Den nye europæiske udgave af Legend, der kombinerer enestående luksus og nyskabende teknologi, bliverogså afsløret i Geneve.Dens 3,5-liters V6-VTEC-motor med 24 ventiler er konstrueret i rent aluminium og udvikler 295 hk ved6.000 o/min samt et moment på 353 Nm ved 5.000 o/min, hvilket giver ubesværet kraft og et lavt emissionsniveau. Indeni er Hondas flagskibssedan lige så luksuriøs, som den er sporty, med et udsøgt interiør ilæder og træ. Legend er et teknologisk vidunder med et bredt udvalg af funktioner, der forbedrer sikkerheden under kørslen. Alle modeller leveres som standard blandt andet med Hondas originale SH-AWD-system (firehjulstræksystem med forbedrede køreegenskaber), der supplerer VSA-systemet (elektronisk stabiliseringssystem). SH-AWD er mere end blot et konventionelt firehjulstræksystem. Det har momentvariation mellem for- og bagaksel, og takket være to elektromagnetiske koblinger i bagakslen kan det distribuere momentet mellem venstre og højre baghjul.Ved acceleration i sving accelererer SH-AWD således det yderste baghjul, hvilket forbedrer bilens svingegenskaber.Hvis bilen bremses i et sving, kontrolleres momentbalancen for at modvirke overstyring.Resultatet er ekstremt balancerede køreegenskaber og enestående kørestabilitet.

Blandt de mange andre standardfunktioner er totrins-frontairbags; side- og gardinairbags; et fremragendestereoanlæg fra Bose; det aktive støjkompensationssystem AudioPilot, der neutraliserer rullestøj, vindstøjog andre forstyrrende lyde ved at udsende modfasesignaler gennem stereoanlægget; AFS-systemet(aktive forlygter) med forlygter, der drejer med forhjulene; nøglefri oplåsning af døre; satellitnavigation medtalegenkendelsesfunktion og RDS-TMS, så føreren kan planlægge sin rute uden om trafikpropper, samtbakkamera.Legend har forskellige funktioner til beskyttelse af fodgængere. Bilen har bl.a. som en af de første på markedetstandardmonteret pop-op-motorhjelm. I tilfælde af en kollision aktiveres den på få millisekunder vedhjælp af en pyroteknisk enhed og skærmer fodgængerens krop.ACC (intelligent fartpilot) fås som ekstraudstyr. Systemet bruger information fra et radarsystem i kølergrillentil at måle afstanden til den forankørende bil og regulere bilens hastighed og afstanden via fartpiloten.ACC suppleres af CMBS (antikollisionssystem), der forudsiger potentielle kollisionssituationer og reagererved at advare føreren, aktivere bremserne og stramme sikkerhedsselerne via E-selestrammerne, så skadernepå passagerer og bil mindskes.Modeller med højrestyring fås desuden med LKAS (linjevogtersystem). Dette system bruger et kamera,monteret bag forrudens overkant, til at identificere den bane, bilen kører i, og korrigere afvigelser i forholdtil banen ved at sende signaler til styringen.

FCX Concept, et indtryk af fremtidens brændselscellebil

Nutidens brændselscelleteknologi har betydet naturlige begrænsninger på bildesignet, men Honda FCXConcept, der blev vist frem første gang på biludstillingen i Tokyo og nu får sin europæiske debut, giver etførste indtryk af, hvordan fremtidens serieproducerede brændselscellebiler kan komme til at se ud. Denslanke og veludstyrede firedørs sedan har en unik brændselscelleplatform med lavtliggende gulv, hvilketgiver en køreglæde og en kabineplads, der hidtil har været utænkelig i en brændselscellebil.Ilt og brint flyder oppefra og ned (lodret gasstrøm) i Hondas V Flow-brændselscellestak, hvilket løser problemetmed start i koldt vejr. V Flow-brændselscellestakken har lige så gode startegenskaber ved megetlave temperaturer som en benzinmotor. Da brændselscellerne desuden er placeret lodret i midtertunnellenfor at opnå større pladsbesparelser, har Honda kunnet udvikle en kompakt og robust brændselscellestakmed en effekt på 100 kW.Transmissionen i FCX Concept har tre energibesparende motorer: En på 80 kW foran og to motorer à 25kW i hvert baghjul. Det nyudviklede brintabsorberende materiale i tanken fordobler lagerkapaciteten til 5kg, hvilket udvider rækkevidden til 560 km og øger bilens praktiske anvendelighed.Blandt bilens bemærkelsesværdige funktioner finder vi førergenkendelse ved hjælp af sensorer og intelligentekameraer; et instrumentpanel, der kan vippes 45 grader op og ned afhængigt af bilens hastighed forenten at øge følelsen af sikkerhed eller give en mere afslappet køreoplevelse; samt et system, der følgerførerens øjenbevægelser, så styrefunktionerne kan betjenes uden at bruge hænderne.Honda planlægger at påbegynde produktionen af fremtidens FCX i Japan om tre til fire år.