Verdenspremiere på Hyundai luksus sportssedan

Hyundai går nu ind på markedet for luksusbiler, og med Hyundai Genesis sættes en vigtig milepæl i den koreanske bilproducents udvikling.

”Genesis er toppen af Hyundai teknologi og viser vores vilje til at bevæge os ind på det stærkt konkurrenceprægede marked for luksusbiler, som i øjeblikket domineres af euro-pæiske mærker. Genesis vil fasttømre vores position som leder af den koreanske bilindu-stri og vil styrke os på det globale marked,” siger bestyrelsesformand og præsident Hyun-dai Motor Co. for  Chung Mong-Koo.

Udviklingen af Genesis har stået på i fire år og kostet over tre milliarder kroner. Med enkle, elegante designlinier og autoritativ fremtoning tager den konkurrencen op med Mercedes E klasse, BMW 5-serie og Lexus GS.

Som den første Hyundai personbil har Genesis baghjulstræk og vægtfordelingen mellem for- og bagaksel er meget tæt på den ideelle 53:47. Bilen produceres på fabrikken i Ulsan, hvor der er taget en helt ny sammenføjningsteknik i brug ved samling af de enkelte karros-seridele. Ved både at lime og punktsvejse delene bliver karrosseriet mere stift end konkur-renternes - endda med en lavere vægt. Dermed opnås enestående køreegenskaber, blandt andet meget præcis styring, og mere støjsvag og komfortabel kørsel.

Genesis fås fra starten med to motorer: En 3.3 liters V6 motor med 262 hestekræfter og en tilsvarende 3.8 liters version med 290 hestekræfter. Senere på året får de følgeskab af en 4.6 liters V8 motor. En avanceret automatisk sekstrins gearkasse med overdrive og se-kventielt Shiftronic gear overfører motorkraften til hjulene.

Både det aktive og det passive sikkerhedsniveau er højt.
Genesis har ESP - elektronisk stabilitetsprogram - og otte airbags. Der er elektroniske ak-tive nakkestøtter, som forebygger piskesmældsskader og et Cruise Control system, som automatisk holder afstand til den forankørende.

Endvidere er der premiere på en mængde udstyr, blandt andet Xenon HID forlygter, som følger vejen i kurver, et informationssystem med en 30 GB harddisk, hvis software kan opdateres med de seneste versioner, Lexicon® surround-sound audiosystem med 17 højt-talere og forstærker på 528 Watt (indtil videre kun kendt fra Rolls Royce Phantom).

Der er p.t. ingen planer om at tage bilen til Europa.