I weekenden den 1. og 2. september er der danmarkspremiere på den helt nye Hyundai i30. Det sker ved et åbent hus arrangement fra kl. 11 til 15 hos alle landets Hyundai forhandlere.

Hyundai i30 er en 5-dørs familiebil, der er en af klassens mest rummelige. Bilen har et flot europæ-isk design og samtidig er den veludstyret. Og det tilmed til en vejledende udsalgspris fra kun kr. 169.995,- ekskl. metallak og leveringsomkostninger.
 
Fem motorvarianter
Med i30 introducerer Hyundai en række nye højt ydende og brændstof økonomiske motorer. Ben-zin motorerne spænder fra en 1.4 liters med 109 hestekræfter og et brændstofforbrug på 16,4 km/l jf. EU-normen. Over en 1.6 liters til en 2.0 liter med 143 hestekræfter og et brændstofforbrug på 14,1 km/l jf. EU-normen. 1.6 liters diesel motoren findes i to udgaver med henholdsvis 90 og 115 hestekræfter. Begge varianter har et brændstofforbrug på 21,3 km/l jf. EU-normen.

To udstyrsvarianter
Hyundai i30 introduceres i to forskellige udstyrs varianter kaldet Classic og Comfort. Classic mo-dellerne er udstyret med fjernbetjent centrallås med alarm, integreret radio/CD anlæg med mulig-hed for tilkobling af MP3 afspiller, mulitijusterbart rat, ratbetjening af musikanlægget, tripcomputer, kopholdere, elruder foran m.m.

Comfort modellerne har desuden, lakerede elspejle med varme, tågeforlygter, sædevarme, arm-læn til førersædet, læderrat og lædergearknop, kromlook på instrumentbordet m.m..

Flere af modellerne har desuden enten aircondition eller klimaanlæg alt efter motortype. Dette gi-ver ud over køling af kabinen også mulighed for køling af handskerummet. En fuldstændig oversigt over motor- og udstyrskombinationer kan findes på www.hyundai.dk, hvor man også kan se de tilhørende priser.

Fuld sikkerhedspakke
Hyundai i30 er udstyret med fuld sikkerhedspakke. Alle modelvarianter har: seks airbags, aktive nakkestøtter, ABS med elektronisk bremsekraft fordeling (EBD) og det elektroniske stabilitets pro-gram (ESP). Og som noget helt nyt for Hyundai er der i i30 selealarm på alle 5 pladser, så man også kan holde øje med om bagsædepassagererne har spændt sikkerhedsselen.

Alle Hyundai modeller har 3 års garanti uanset hvor mange kilometer du kører. Og som noget nyt er i30 desuden dækket af en garanti på 10 år mod rustgennemtæring.

Alle de danske Hyundai forhandlere glæder sig til at se interesserede til åbent hus i weekenden.