Selv om marts måned var kold, så kiggede solen en del frem og var med til at sørge for, at flere danskere kiggede forbi salgslokalet hos deres bilforhandler. 14.959 nye biler blev der indregistreret i årets tredje måned, hvilket må siges at være imponerende!


Topsællerten er VW up!, der sætter sig på hele 8,4 procent af salget. Nærmeste konkurrent er søsterbilen Skoda Citigo, der med sine 4,1 procent dog stadig ligger et pænt stykke efter up!. På de efterfølgende pladser finder vi Toyota Aygo, Ford Fiesta og Citroen C1. Faktisk skal vi helt ned på 13. pladsen for at finde en bil, der ikke hører til blandt de mindste. Her er der tale om endnu en VW, nemlig den populære Golf.

Biler som Ford Mondeo og VW Passat, der tidligere dominerede listen figurer slet ikke blandt de tyve bedst sælgende.

Baseret på bilmærke, så er det også her VW-koncernen der ligger sig i front. Hele 14,6 procent af markedet tilfalder tyskerne, med Toyota og Ford på de efterfølgende pladser. Sidst i Top 20 finder vi Volvo med 138 solgte biler, eller hvad der svarer til 0,9 procent.

 

Top 10 baseret på model:

  1. VW up!
  2. Skoda Citigo
  3. Toyota Aygo
  4. Ford Fiesta
  5. Citroen C1
  6. Peugeot 208
  7. Opel Corsa
  8. Toyota Yaris
  9. Ford Ka
  10. Peugeot 107

Top 10 baseret på mærke:

  1. VW
  2. Toyota
  3. Ford
  4. Skoda
  5. Peugeot
  6. Renault
  7. Citroen
  8. Hyundai
  9. Opel
  10. Fiat