JAPANSK DNA
”Japansk bildesign” er omtrent et ikke-eksisterende begreb. Selvfølgelig designer de biler i Japan, og selvfølgelig har japanske bilproducenter designcentre rundt om i verden. De fleste af os kan også godt kende en japansk bil, når vi ser en. Men vi har ærlig talt haft indtryk af, at øvelsen gik ud på at få bilerne til at se så lidt japanske ud som muligt.
Det kan man så undre sig over, eftersom japansk kultur hviler på en højt udviklet æstetik, der nyder beundring i hele verden. Når man kan skabe en park i en urtepotte, arrangere tre blomster og en pind, så det bliver den rene poesi og bygge huse, som man bliver et bedre menneske bare af at se på, hvorfor skulle man så være nødt til at designe biler som slappe efterligninger af vestlige forbilleder?
Det findes der rimeligvis ingen fyldestgørende forklaring på. Hvis man har besøgt Japan, ved man, at det er kontrasternes land, hvor der foruden alt det skønne er uendelig meget grimt at se på, og at det skønne næsten uden undtagelse bygger på tradition, mens den visuelle forurening skyldes fænomener af nyere dato. Japansk bilindustri er i det store hele opstået i genopbygningsårene efter krigen under amerikansk indflydelse, og de første modeller, der blev eksporteret, lignede amerikanerbiler, der var krøbet og gået lidt ud af facon ved at blive vasket ved for høj temperatur.
Man har ganske enkelt manglet en tradition at bygge på, og til at begynde med har æstetikken næppe heller været det mest påtrængende problem. Det er den nu. Teknisk har bilerne nået et stade, hvor det er marginaler, der skiller den ene model fra den anden. På det punkt kan japanerne i øvrigt være stolte af deres bidrag til udviklingen. Til gengæld er teknisk perfektion ikke mere nok. Bilerne skal udtrykke andre værdier end de rent funktionelle. De skal have personlighed og egenart, og da teknikken er mere eller mindre ens, kan det kun ske gennem design.
Og hvordan skiller man sig så ud på den front, når man er japaner?
Nemlig! På dette års Tokyo Motor Show kan man opleve, at de japanske producenter nu har nået en grad af selvbevidsthed, som giver dem mod til at stræbe efter en specifik japansk identitet i bildesign - et særligt japansk formsprog. Mitsubishi taler om at tilføre udseendet ”zen sophistication” og Nissan´s designdirektør, Shiro Nakamura, taler om ”japansk DNA” – altså arvemasse.
Ironisk nok er det fabrikkerne med størst europæisk indflydelse, der taler højest om japansk identitet, men tendensen er også tydelig hos de rent japansk-ejede virksomheder Honda og Toyota.
Især Nissan gør søger tilbage i historien og markerer, at firmaet i år fylder 70, mens hjembyen Tokyo, der oprindelig hed Edo, kan fejre sit 400 års ”hovedstadsjubilæum”.
Den ”japanske DNA” giver sig særlig udtryk i to konceptbiler, roadsteren Jikoo og crossoveren Serenity. Jikoo skal angiveligt minde om den oprindelige Datsun fra 1935. Datsun var dengang modelnavnet, og blev først brugt som hele virksomhedens varemærke på eksportmarkederne på et langt senere tidspunkt.
Nissan Jikoo
Den kun 3,73 meter lange Jikoo – navnet betyder noget i retning af ”tid og rum” – indeholder forskellige japanske temaer og mønstre, f.eks. i udformningen af de vældige 20-tommers ”vognhjul”, og i kabinen er der anvendt traditionelle materialer. Gulvet er f.eks. af ædeltræ, og rattet har indlagte felter af bøffelhorn.
Konceptbilen Serenity´s front er angiveligt inspireret af de masker, der anvendes i det traditionelle kabuki-teater, mens formen på den orientalske vifte går igen i siderudernes form.
Man kunne måske indvende, at formernes oprindelse er lovlig tydelig, og at Nissan har brug for mere af den ”zen sophistication”, som man taler om hos Mitsubishi. En centralt del af zen er som bekendt den kunstneriske stræben efter at udtrykke evige sandheder, der i virkeligheden ikke kan udtrykkes.
BMW´s amerikanske designer Chris Bangle citerer gerne en orientalsk digter og vismand, som skal have sagt, at ”den, der søger sandhed, finder skønhed, mens den der søger skønhed, finder tomhed.”
Under alle omstændigheder er det tankevækkende, at japanerne er kommet til den erkendelse, at de også i designmæssig henseende kan have værdier at tilføre bilindustrien, og det bliver interessant at se, hvad det udvikler sig til.Af Thorkil Sevelsted
Daihatsu D-bone
Jeep Treo
Mercedes f500
Mitsuoka Orochi
Subaru
Honda Kiwami
Kia
Toyota fine-N