Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Jeep Patriot 2,0 CRD Sport

1 / 8
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport
  • Jeep Patriot 2,0 CRD Sport

Jeep Patriot 2,0 CRD Sport

|

Amerikanske Jeep vil virkelig gerne have fodfæste på det europæiske marked, hvor deres eneste seriøse sællert er Grand Cherokee. Årsagen til den manglende accept fra de europæiske købere hænger sammen med den prispolitik og de kvalitetsløsninger man tidligere har valgt, samtidig med at køreegenskaberne på ingen måde har været lige så skarpe, som de europæiske konkurrenter. Dette har Jeep tænkt sig at ændre på, og deres satsning vil bl.a. komme til at bestå af mindre SUV'er, baseret på samme platform.

En af disse biler er den nye Jeep Patriot. Bilen deler platform med Jeep Compass og Dodge Caliber, men ligner, rent styling mæssigt, mere en klassisk Jeep, samtidig med at man har forsøgt at gøre bilen rimelig kapabel i terræn.

Plus nummer 1
Patriot ser rigtig godt ud - specielt hvis man vælger den i en "rigtig" Jeep farve, som grøn eller Khaki. Den klassiske kølergrill og de runde lygter bringer tankerne hen på Willy's Jeep. Samtidig holder Patriot designet med de skarpe kanter, som vi også ser på Commander og Wrangler. Det er noget vi kan lide, og som Jeep endelig skal fortsætte med på udvalgte modeller.

Minus nummer 1
Selvom Patriot ligner en klassisk Jeep, så er den det ikke, hvilket vi måtte sande efter en tur i let terræn. Det helt store problem er frihøjden! For at skabe en bil med fornuftige køreegenskaber, så har man sørget for at holde frihøjden nede. Dette er ganske glimrende, da 95 % af alle SUV ejere aldrig kommer tættere på terræn end en grusvej på vej til sommerhuset eller en dårlig asfaltering i storbyen. Men da Patriot, med sit udseende, lægger op til mere - så kan man altså godt blive lidt skuffet når den hænger på maven.

Patriot er ellers udstyret med Freedom-Drive I, som er Jeep's indgangsmodelfirehjulstræk. Det konstante firehjulstræk med spærrefunktion gør det da også ganske glimrende, så længe hullerne, der skal forceres, ikke er særligt dybe. Til gengæld vil firehjulstrækket rigtig komme til sin ret, hvis du køre i sne, sand eller let mudder.

Plus nummer 2
Som standard er Patriot udstyret med den velkendte 2,0 liters CRD (diesel) motor med 140 hk og et maksimalt drejningsmoment på 310 Nm ved blot 1.750 o/min. Sammen med en glimrende 6-trins manuel gearkasse sikre den glimrede acceleration og trækkraft - specielt i mellemaccelerationerne, hvor drejningsmomentet rigtig kan komme til sin ret. Lyden fra motoren er holdt på et absolut minimum, og kørsel på lande- og motorvej er yderst behageligt.

Minus nummer 2
Vi var så heldige at vores testbil var på hvide nummerplader. Markedet (læs: afgiftssystemet) har ændret sig, så SUV'er med bagsæder efterhånden er ligeså attraktive, som "van" modellerne. Dette gør at vi kan teste bilen, som det oprindeligt var tiltænkt. Men her dukker der så et stort minus op - nemlig adgangen til bagsædet. Selve hullet/døråbningen er så lille, og dørens vinkel ligeså, at det ikke er nemt at komme ind på bagsædet. Her måtte Jeep godt have tænkt sig lidt om.

Plus nummer 3
Brændstoføkonomien er trods Patriots størrelse ganske glimrende. Jeep lover 16,2 km/l - et tal som vi uden problemer holdt på vores ugelange testtur. Glimrende!

Minus nummer 3
Jeg har bevidst valgt ikke at medtage plastkvaliteten i kabinen som et minus. Årsagen til dette er, at Jeep Patriot i hjemlandet USA maksimalt koster 85.000,- danske kroner. Til denne pris, kan man ikke forvente mere end hård plast. Men desværre for Jeep Patriot, så koster den billigste version i Danmark mere end 460.000,- kroner - og hvis du vil have lidt udstyr med, eller vælger Limited versionen, så smutter prisen over den halve million. Det er rigtig mange penge, når du kan få en Toyota RAV4 2,0 diesel til 460.000,-, en VW Tiguan 2,0 TDI til 468.000,-, eller den nye Ford Kuga 2,0 TDCi til cirka 460.000,-. Så det tredje minus må være prisen og ikke kvaliteten.

Konklusion
Der er plusser og der er minusser ved den nye Patriot fra Jeep. Desværre synes jeg at minusserne er dem der vægter mest, hvilket er rigtig synd, da Patriot har mange gode ting at tilbyde. Desværre er prisen for disse ting bare alt for høj i forhold til konkurrenterne. 100.000,- kroner mindre, og Patriot var et interessant alternativ.

 

Brugte biler fra alle bilmærker