Endnu to biler fra KIA har opnået topkarakter hos den førende, uafhængige europæiske sikker-hedsorganisation Euro NCAP.

KIA Sportage SUV og Venga MPV i B-segmentet fik begge de maksimale 5 stjerner, hvilket placerer dem i toppen af deres respektive klasser og i fornemt selskab med andre KIA modeller som Soul, cee'd og Sorento.

KIA Sportage scorede 93 % for beskyttelse af voksne passagerer, 86 % for beskyttelse af børn i bi-len, 49 % for fodgængerbeskyttelse og 86 % for sikkerhedsudstyr.  Venga scorede henholdsvis 89, 85, 64 og 71 % i de samme kategorier.

Sportage og Venga fik desuden ros for at have elektronisk stabilitetskontrol (ESC) som standardud-styr i de fleste lande.

"De seneste resultater fra Euro NCAP viser KIAs fokus på at tilbyde
et utroligt højt sikkerhedsniveau i koncernens biler", udtalte Benny Oeyen, som er Marketing Di-rector hos KIA Motors Europe.

"For det første tilstræber KIAs ingeniører at konstruere biler, der gør det nemmere for førerne at undgå ulykker ved hjælp af godt udsyn, kraftfulde bremser og fremragende vejbeliggenhed.  Men hvis en ulykke er uundgåelig, kan ejerne af KIA biler også trygt stole på, at både de og deres passa-gerer er beskyttet af den allerbedste teknologi inden for passiv sikkerhed", konkluderede Oeyen.

KIA Venga blev første gang testet i starten af 2010, og der opnåede den 4 stjerner.  KIAs ingeniører var ikke tilfredse med det resultat, så de udførte en række ændringer af bilen og fik Venga testet igen hos Euro NCAP.  Den ændrede model, som blev sat i produktion i september 2010, klarede sig fremragende i alle dele af testen og kunne dermed opnå de maksimale 5 stjerner.

Alle Venga modeller, der sælges i Europa, er udstyret med ABS med bremseassistent (BAS), elek-tronisk stabilitetskontrol (ESC) med hill assist control (HAC), seks airbags (frontairbag til fører og forsædepassager, sideairbags og hovedairbags i fuld længde), kontakt til frakobling af frontairbag-gen til forsædepassageren, aktive nakkestøtter foran, trepunktsseler ved alle siddepladser med selestrammere foran og advarsel for glemt sikkerhedssele, ISOFIX-forankringer til fastgørelse af børnesæder og automatisk oplåsning af dørene i tilfælde af en kollision.

Køberne af Sportage får frontairbags til fører og forsædepassager, sideairbags og hovedairbags i fuld længde med sensor, der registrer det, hvis bilen ruller rundt, kontakt til frakobling af frontair-baggen til forsædepassageren, aktive nakkestøtter, ABS, EBD, ESC med DBC (Downhill Brake Cont-rol), CBC (Cornering Brake Control), adaptivt stoplys, trepunktsseler ved alle sæder og med sele-strammere og selekraftbegrænsere foran samt ISOFIX-forankringer til fastgørelse af børnesæder – og det hele er standard på de europæiske modeller.