Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

KIA Rio 1,2 Active

1 / 14
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active
  • KIA Rio 1,2 Active

KIA Rio 1,2 Active

|

Tilbage i 2001 testede vi første gang en KIA Rio. Dengang var KIA, som mærke, ikke specielt udbredt i Danmark, og Rio’en føltes dengang som en discount bil, der ikke kunne matche de etablerede og velkendte bilmærker på det danske marked. Siden da har KIA været i en rivende udvikling, og slog for alvor igennem med den populære bil i Golf-klassen – KIA Ceed. Nu er der så en helt ny Rio klar, som skal kæmpe om købernes gunst i Polo/Corsa størrelsen.

Ny Rio med flot udseende
KIA har nok aldrig kunne roses for at designe smukke eller frække biler - men med den seneste KIA Sportage og denne nye Rio, så er der fundet de helt rigtige linier frem, som i hvert fald tiltaler mig. Rio’en har fået et coupé lignende design med en flot front og en solid og høj bagende med flotte lygter.

Som tidens trend dikterer, så er Rio, som stort set alle nye biler ikke udstyret med sidebeskyttelseslister på dørene, som jo er en ganske rar ting på snævre parkeringspladser – især den 3-dørs udgave kunne have glæde af listerne, da dørene jo er ekstra store her.

Størrelsen hører som nævnt hjemme i Polo/Corsa klassen med 4 m i længden og 1,7 m i bredde. Dette giver selvfølgelig nogle naturlige begrænsninger på rummeligheden i Rio. Pladsen ved forsæderne er, som i de fleste biler, ganske tilfredsstillende, mens man på bagsædet føler sig bedst hjemme, når højden ikke er over 165 cm. Også bredden sætte sine begrænsninger, så det er ikke behageligt med 3 voksne på bagsædet.

Bagagerummet klarer 288 liter, hvilket er acceptabelt og normalt i denne klasse. Adgangen hertil er fin, og med opbevaringsrum i begge sider, og med posekroge er der god mulighed for at holde orden i bagagerummet.

Basispris 119.999 kr.
Med en basispris på 119.999,- (1,2 Motion) er KIA Rio, som tidligere, stadig en rimelig billig bil. Testbilen her, har et udstyrsniveau, som er en tand højere ”Active”, og det hæver prisen til 139.999,-.

Et af de få områder, hvor den lave pris skinner igennem er i kabinen, hvor plastkvaliteten er i den hårde ende - og kabinen er generelt meget mørk og ens hele vejen i gennem. Bare en smule alu-look ville gøre den mere spændende og eksklusiv og dermed hæve førstehåndsindtrykket betydeligt.

Udover det lidt kedelige design, så virker Rio-kabinen rigtigt fint i dagligdagen. Radioen er fint monteret i øjenhøjde. Knapperne er for alles vedkommende lette at betjene, mens instrumenterne er tydelige med et stort speedometer i midten.

Sæderne er fornuftige, dog uden at de vinder nogen medaljer. Lidt ekstra støtte i siderne ville være dejligt. Både rat og førersæde er multijusterbare, så det er let at finde en behagelig kørestilling.

Udstyr
Med Active udstyr i KIA Rio er niveauet passende til prisen, og man får udover basisudstyret også aircondition, armlæn ved forsæderne, elruder bagi, sædevarme, køling i handskerum og flere andre småting med.

Rio er selvfølgeligt fuldt dækket ind med sikkerhedsudstyr, og opnåede de maksimale 5 stjerner i EuroNCAP crashtesten i 2011.

Bag rattet
Bag rattet er man herrer over 86 hk, og et drejningsmoment på 121 Nm. Det giver en tophastighed på 168 km/t, og en accelerationsevne på 13,1 sekunder til 100 km/t. Så selvom udseendet kan give en idé om det, så det denne Rio ikke en mini GTI. Undervognen er et godt kompromis mellem komfort og sport – og hvis man ønsker en lidt mere kontant opførsel kan en anden dækmontering hjælpe på det.

Den 1,2 liters motor klarer sig ganske glimrende, og støjniveauet er acceptabelt. Alternativerne er en 1,4 liters med 109 hk, eller to dieselmotorer med henholdsvis 75 hk og 90 hk.

Benzin eller diesel
Den testede motor (1,2 benzin) løber officielt 20,8 km/l – vi klarede 17,9 km/l. Den lille dieselmotor, i Eco+ udgaven, praler højlydt med at kunne klare 31,3 km/l – meget imponerende tal, som vi på et senere tidspunkt vil teste i den virkelige verden. Men som pendlerbil kunne den motor være meget interessant.

Konklusion
Den nye Rio er et godt bud på et billigere alternativ i Polo klassen. Et flot design, godt udstyr, og en fornuftig rummelighed er nogle af de element om Rio kan lokke med. Men også den 7 års garanti er meget vigtig at nævne - for det kan ingen af konkurrenter hamle op med.

Kia Rio til salg på biltorvet.dk

Kia Rio 1,2 CVVT Active 5d
kr. 79.900
Kia Rio 1,2 CVVT Active 5d
kr. 84.900
Kia Rio 1,2 Active 85HK 5d
kr. 94.995
Kia Rio 1,1 74HK 5d
kr. 99.900
Kia Rio 1,1 CRDI Active 75HK 5d 6g
kr. 86.900
Kia Rio 1,1 74HK 5d
kr. 79.900
Kia Rio 1,2 Motion 85HK 5d
kr. 79.900
Kia Rio 1,1 CRDI Motion 75HK 5d 6g
kr. 84.900
Kia Rio 1,2 Motion 86HK 5d
kr. 84.800
Kia Rio 1,2 Motion 85HK 5d 6g
kr. 89.990
Kia Rio 1,2 Intro Edition 85HK 5d
kr. 94.900
Kia Rio 1,2 World Cup 85HK 5d
kr. 114.900

Brugte biler fra alle bilmærker