Hyundai præsenterer konceptbilen Genesis Coupé

• Hyundai’s anden højtydende konceptbil med baghjulstræk
• Ny forstærket V6 motor med 360 hestekræfter, hentet fra Genesis sedan konceptet
• Produktionsmodel af sportscoupéen er klar i foråret 2009

På pressekonferencen i forbindelse med åbningen af den store internationale biludstilling i Los Angeles præsenterede Hyundai sin med spænding ventede konceptbil, Genesis Cou-pé. Konceptbilen varsler introduktionen af en helt nyudviklet, baghjulstrukket 2+2 sports coupé, som efter planen bliver en del af Hyundai modelpaletten på det amerikanske mar-ked i foråret 2009. Coupé konceptet følger i kølvandet af introduktionen af konceptbilen Genesis sedan tidligere i år og er et signal om, at Hyundai er på vej mod også at produce-re modeller, der appellerer til kræsne bilentusiaster.

”Sonic Orange” konceptet har kølerhjelm, tag og andre karrosseridele af kulfiber med hen-blik på reduceret vægt. Og der er stærke antydninger af, hvordan produktionsmodellen kommer til at se ud, i form af bilens ”Z” karrosserilinier og kraftfulde formgivning. Når bilen kommer på markedet, vil den formentlig være den prismæssigt mest attraktive bil med fle-re end 300 hestekræfter og modellen med de mest dynamiske ydelser fra Hyundai nogen-sinde.

”Konceptet Genesis Coupé er den mest spændende og mest emotionelle Hyundai til dato,” sagde John Krafcik, der er vicedirektør for produktudvikling og stratgisk planlægning ved Hyundai Motor America.

Designprocessen
Missionen med konceptbilen Genesis Coupé var at skabe en ægte ”high performance” bil med et design, som ville fange drømmene ved gruppen af kræsne motorentusiaster,” sag-de Joel Piaskowski, chefdesigner på Hyundai Design Center i Irvine, Californien, på pres-sekonferencen. ”Med dens aggressive udseende uanset hvilken vinkel, man betragter den fra, tror jeg, vi har nået målet,” tilføjede Joel Piaskowski.

De kraftfulde former, detaljer i overfladen og de ”Z”-formede linier i siderne udspringer di-rekte af den samme inspiration, som lå til grund for to tidligere koncepter, der fik en god modtagelse: HCD9 Talus og HCD8 sportstourer.

Den bølgede taljelinie, lånt fra Talus, tiltrækker opmærksomhed og øger samtidig udsynet for både fører og bagsædepassagerer.

De sensuelle karrosseriformer fra HCD8 sportstourer har øvet indflydelse på det overord-nede designtema og har også været retningsvisende for konceptets stilsikre for- og bag-lygtedesign.

”Skønhed og udyr går hånd i hånd i designet,” sagde senior kreativ designer Eric Stod-dard. ”Når man ser den fra siden, er den smuk. Men kommer man lidt tættere på, kan den synes en lille smule truende, ja endog lidt skræmmende,” sagde Eric Stoddard.

Foreløbige specifikationer
• Konfiguration: Motor foran, sportscoupé med baghjulstræk
• Akselafstand: 2.820 mm
• Total længde: 4.666 mm
• Total bredde: 1.902 mm
• Total højde: 1.386 mm
• Fælge: 20”, fire eger
• Motortype: V6
• Hestekræfter: over 300 HK
• Anslået højeste drejningsmoment: over 400 Nm
• Slagvolumen: 3,8 liter
• Anslået 0-100 km/t: Under 6 sekunder
• Transmissionstype: 6-trins manuel gearkasse

Introduktion i Europa / Danmark er endnu uvis.