Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Lamborghini - Center for kulfiberforskning

1 / 1
  • Lamborghini - Center for kulfiberforskning

Lamborghini - Center for kulfiberforskning

|

Automobile Lamborghini S.p.A. åbner et nyt "Advance Composites Research Center" (ACRC) i sit hovedkvarter i Sant'Agata Bolognese. Det nye center forsker i innovativt design og produktionsmetoder for kulfiber elementer. Både ACRC og en helt ny og meget effektiv produktionsmetode for ekstremt komplicerede kulfiber strukturer er udviklet på den same tid. Selve processen er sikret gennem flere patenter, der tilsammen bidrager til et gennembrud i den næste generation af kulfiber komponenter.


"Den fortsatte udvikling af den nyeste teknologi og viden indenfor kulfiber er et nøgleelement i vores strategi," fortæller Stephan Winkelmann, Præsident og CEO ved Automobili Lamborghini S.p.A. "Den vigtigste parameter for en supersportsvogn er, nu som i fremtiden, modellens vægt/effekt-forhold. Derfor, da der er en begrænsning på muligheden for at øge effekten på grund af emissions regulativer, er det essentielt, vi arbejder på at reducere vægten. Udbredt brug af kulfiber også som bærende elementer tillader Lamborghini at være blandt de bedste, når det gælder disse moderne fremstillings tekniker. Den rigtige forskel opnås ved den korrekte brug af teknologiens muligheder og materialer set i samspil med de finansielle påvirkninger. Det er her det nye Center skal gøre en forskel."

Brug af kulfiber komposit materialer er afgørende for morgendagens bilproduktion og specielt i supersportsvogne. Disse materialer er lavet af forstærket kulfiber og kombinerer den lavest mulige vægt med utrolige strukturelle muligheder. Biler bliver lettere og dermed forbedres brændstofforbruget og CO2-udslippet reduceres. Men brugen af letvægtsmaterialer har endvidere den fordel, at det foruden at forbedre modellens vægt/effekt-forhold, samtidig har en positiv indflydelse på bilens acceleration og deceleration samt køredynamik.

Et godt eksempel på dette er den nye Lamborghini Gallardo LP 570-4 Superleggera. Sammenlignet med den i forvejen lette Gallardo LP 560-4 er vægten reduceret med 70 kilo. Dette skyldes brugen af kulfiber materialer i såvel eksteriøret som interiøret. Dermed vejer supersportsvognen blot 1.340 kilo, hvilket er et benchmark i dette eksklusive segment.   

Lamborghini har mere end 30 års erfaring med brugen af kulfiber. Firmaets første kulfiber chassis blev til helt tilbage i 1983 som en prototype for datidens Lamborghini Countach. Den nuværende Lamborghini Murciélago er hovedsagelig bygget af kulfiber og motorcoveret på Lamborghini Gallardo Spyder er den største kulfiber komponent, der er produceret i den automotive verden med RTM teknologi og en "class A" overflade finish.

Det nye ACRC dækker mere end 2.600 kvadratmeter og har 30 ansatte, der alle arbejder med at udvikle bil komponenter i alle mulige og umulige former og størrelser. Centret bygger prototyper og produktionsværktøj samt varetager udviklingen af optimerede produktionsteknologier for at Lamborghini også i fremtiden kan bibeholde sin position som førende i brugen af kulfiber.

 

Lamborghini til salg på biltorvet.dk

Lamborghini Murciélago 6,5 LP 670-4 SuperVeloce 2d
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker