Lamborghini Gallardo Spyder

To år efter lanceringen af Coupé versionen af Lamborghini Gallardo præsenterer Automobili Lamborghini nu den nye Lamborghini Gallardo Spyder på bilmessen i Frankfurt. Den nye Gallardo Spyder udvider modelrækken, så Lamborghini nu råder over fire helt exceptionelle modeller.

Gallardo Spyder er ikke blot en åben udgave af Coupé, men derimod en helt ny model. Den har et attraktivt nyt design samt et unikt system til at åbne og lukke stoftaget, som i sammenfoldet tilstand opbevares i motorrummet. Lamborghini Centro Stile og ingeniører fra research- og udviklingsteamet har arbejdet tæt sammen for at udvikle det nye design og for at få disse rene og skarpe linjer ud og køre.

Gallardoens originale design blev skabt i år 2000, og denne stil går igen med den “åbne” udgave.

Dimensionerne sikrer en konkurrencedygtig ydeevne og et atletisk ydre. Den lange akselafstand og det korte kofangerudhæng giver bilen et dynamisk look. Gallardo Spyder er både i besiddelse af de karakteristiske og unikke mono-volume proportioner og de rene, atletiske og skarpe linjer, der er så typiske for Lamborghinis design.

Den fremskudte kabine er integreret i karrosseriet med kraftigt hældende forrude og spændte søjler. Den komplekse overflade er skåret igennem med skarpe kanter og detaljer, som er orienteret mod en optimal køling og frembringer en stærk aeronautisk indflydelse i dens proportioner, og således taler den sit eget sprog.

Tagsystemet på Gallardo Spyder er baseret på et elektrisk kontrolsystem med elektrohydrauliske cylindere. Kalechen betjenes ved hjælp af to kontakter placeret centralt i instrumentbordet og ud eller sammen på ca. 20 sekunder. Bagruden kører automatisk ned, mens taget åbnes eller lukkes. Denne automatiskkontrollerede bevægelse sørger altid for, at bagruden kører tilbage til øverste position, men føreren kan dog ved hjælp af en kontakt i instrumentbordet indstille bagruden til en lavere position (også med taget oppe). Desuden er der en servicefunktion, der indstiller taget således, at der er adgang til motoren.

Space frame er ifh. Coupé versionen blevet forstærket i området ved døråbninger, og A-søjlerne er blevet styrket bl.a. i kraft af det automatiske roll-over-beskyttelsessystem (der indeholder to “pop-ups"), som er indbygget i airbagsystemet.

Sammenlignet med Coupé versionen har man på den nye Gallardo Spyder foretaget en række vigtige modifikationer på motor og gearkasse. Den 10-cylindret 4961 ccm motor har nu 520 HK ved 8.000 omdr./min. 6-trins gearkassen har fået en lavere gearing (1. gear er 27% lavere, 2. gear er 13%, 3. / 4. / 5. gears er alle 6% lavere, mens 6. gear er 3.5% lavere), hvilket skaber en mere dynamisk ydelse. Også styretøjet er mere direkte og præcist, og affjedringen er blevet kalibreret til karrossen.

Lige som de øvrige Lamborghini-modeller så nyder Gallardo Spyder også godt af fordelene ved et karrosseri i aluminium og et permanent firhjulstræk. Gallardo Spyder, som lever op til EURO 4 standarder, opnår med taget oppe en topfart på 314 km/t og med taget nede 307 km/t og accelerer fra 0 til 100 km/t på blot 4,3 sekunder.

Lamborghini Gallardo Spyder introduceres på det danske marked i foråret 2006.