Når man som 56-årig pludselig får chancen for at teste 2001 udgaven af bilen, som for mig altid har stået som den ultimative terrænbil, så må jeg indrømme, at jeg virkelig blev tændt. Lad det være sagt med det samme. Jeg blev ikke skuffet. Det er stadig bilen, når det drejer sig om terræn, som er nærmest ufremkommeligt for andet end heste, muldyr og dromedarer, og jo jeg glemte måske luftpudefartøjer.
Allerede synet af bilen – stor og magtfuld – en bil som oser af mandehørm; den ligner stadig den Land Rover, som vi havde i Etiopien, alt sidder de samme steder, hele bilens opbygning er præcis den samme. Det vil i bund og grund sige, at Rover har været både dygtige og og heldige i udformningen og opbygningen af en bil, som altid har været lavet for at kunne arbejde. Og jeg mener virkelig arbejde for alvor. Den er ikke lavet for at være smart eller følge de nyeste trends.
Jeg husker den allerførste tur, som vi havde med Land Roveren i Etiopien. Den gik fra Addis Ababa til Lincho, hvor vi boede. En tur på godt 300 Km, hvoraf de sidste 110 Km forgik over savanne, hvor der end ikke var tænkt på veje, eller broer over de 5 floder, 4 små og en stor, vi skulle over. Især forceringen af den store flod Wabi var en oplevelse for en 13-årig Nørrebrodreng.
Floden var cirka 60 m bred. For mig så det ud som en uendelighed. Som følge af tørtiden, var vandstanden kun ca. 1 m. Der blev sat en gummislange på udstødningen, og denne slange blev jeg beordret til hele tiden at holde over vandet. Og så rullede vi over på den anden side af Wabi. Det var først senere, at jeg fandt ud af, at Wabi bl.a. var kendt for det store antal krokodiller, som holdt til i den.
Jamen, er der så slet ikke sket noget med Land Roveren i løbet af så mange år? Jo, selvfølgelig på de tekniske områder, er det blevet en bedre bil. Bare servostyringen gør alting lettere. Min far havde ofte besvær med parkering på snævre pladser. Et andet STORT plus er TD5 motoren. Motoren yder 122 Hk ved 4.200 o/min og har et moment på 300 Nm ved 1.950 o/min. Motoren er pefekt til terrænkørsel. På motorvej er støjniveauet dog højt, selvom det i nyeste version er nedsat 12 db.
Hvad udsatte vi så bilen for i Skagen? I som kender Skagen, for andet end turistsæsonen ved, at vi har al slags terræn heroppe. Asfalt – grus – jord – sand – hede og ikke mindst mose. Alt fik den og vi lov til at prøve, og lad det være sagt: Dette er bilen, som kan lidt mere af det helt ekstreme, den klarede alle opgaver til ug eller 13, som det nu hedder. Der findes andre terrænbiler, som er mere komfortable og har mere komfort i det hele taget. Rover har måske også her den bedste og mest berømte, selv om den har 30 år på bagen, nemlig Range Rover; men oplevelsen med Land Rover er, at dette er bilen for mandfolk, der kan lide det primitive og basale, men også det bedste!!