Det er nu 20 år siden, den første Fiat Punto blev introduceret, og Fiat fejrer den runde fødselsdag ved at give den ikoniske bil et facelift og tilbyde en række nye spændende versioner til skarpe forårspriser. Nu er det eksempelvis muligt at prøve kræfter med den stærke TwinAir turbomotor med 85 hk i Fiat Punto Easy til bare 139.990 kr.

Rummelighed, pålidelighed og klassisk italiensk design er nogle af de egenskaber, der gennem tiden har kendetegnet Fiat Punto, og på verdensplan er der blevet produceret mere end 9 millioner eksemplarer. I anledning af at det er 20 år siden, den første Punto så dagens lys, har den italienske bilproducent givet bilen en smuk make-over med en række nye versioner og farver.

”Fiat Punto har været med til at sætte standarden på det danske bilmarked på flere væsentlige områder, og lige siden den kom til landet, har den været meget populær hos danskerne. Det er især det sporty italienske design, rummeligheden og de mange funktionelle detaljer, der har gjort Punto til et hit, og med vores kampagnetilbud på det nye modelprogram får alle køreglade nu mulighed for at blive ejer af Fiats smukke og velkørende klassiker,” fortæller Steffen Holm fra Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Fiat Punto TwinAir Turbo
Er man til temperament og masser af motorkraft, byder det nye Punto modelprogram på Fiats unikke TwinAir turbomotor med 85 hk. TwinAir motoren er baseret på Fiats højteknologiske MultiAir-teknologi og skaber en perfekt balance mellem økonomi og køreglæde. Fiat Punto TwinAir turbo har et højt drejningsmoment, 6 gear og masser af karisma og fås til en yderst stærk kampagnepris på kun 139.990 kr. for en udgave med 5 døre og Easy udstyr, der blandt andet inkluderer aircondition.

Fiat Punto 1.2 Ciao
Med den nye introversion Fiat Punto 1.2 Ciao med 69 heste får du en pålidelig bil med 3 døre, hvor gode køreegenskaber forenes med det klassiske og sporty design, der altid har kendetegnet Fiat Punto. Fiat Punto 1.2 Ciao fås til en skarp pris på 114.995 kr., og det endda med et attraktivt udstyrsniveau med blandt andet fjernbetjent centrallås, el-ruder, el-spejle, integreret radio med ratbetjening, 6 airbags samt Start & Stop system.

Fiat Punto 1.2 Easy
Vil man køre sommermånederne i møde i en rummelig bil med aircondition, er den 69 hestes Fiat Punto 1.2 Easy det oplagte valg. Udover 5 døre byder denne version blandt andet på aircondition og splitbagsæde til en suveræn kampagnepris på kun kr. 129.990.

Er man en af dem, der lægger mange kilometer på vejene i bil, og derfor sætter pris på en sej diesel med flot økonomi, byder det nye Punto-program også på en 85 hestes 1.3 MJT turbodiesel med 5 døre og Easy udstyr for kr. 149.990.