Limited Edition Porsche Cayman S som “Porsche Design Edition 1”
Til november udvider Dr. Ing. h. c. F. Porsche AG deres centermotor coupé modelrække med lanceringen af en specialudgave i begrænset produktion, nemlig Porsche Cayman S ”Porsche Design Edition 1”. Denne helt specielle centermotor coupé model består af adskillige designdiscipliner og modellens sorte eksteriør understreger netop den puristiske 295 HK sportsvogns natur og leder tankerne hen på Porsche Design og det berømte Chronograph 1 - som Ferdinand Alexander Porsche designede for præcis 35 år siden.

Porsche Designs kultiverede æstetik tildeler således også Porsche Cayman S yderligere luksuriøs klasse. Det sorte læder og alcantara harmonerer med raffinerede detaljer som eksempelvis skiverne i instrumentbrættet, hvis design afspejler Chronograph 1s design. Sågar midterkonsollen, instrumentbrættet samt dørbeklædningerne skinner sort, hvorimod tagbeklædningen, sportsrattet, gearstangen og håndbremsen alle er beklædt med sort alcantara læder. Nakkestøtterne har endvidere indpræget Porsche logo.

Modellens tekniske features er lige så sofistikerede: Udover at sænke undervognen 10 mm kontrollerer Porsche Active Suspension Management PASM aktivt affjedringens hårdhed og det har desuden en speciel sportsindstilling, der aktiveres via en knap og således sikrer endnu mere køredynamik. Fem millimeters sporvideforøgere giver sammen med de 19” turbo hjul Cayman S ”Porsche Design Edition 1” et ydre, der forstærkes yderligere af de 235/35 ZR 19” dæk foran og 265/35 ZR 19” bagpå.

Porsche Design Studio har siden sin grundlæggelse af Ferdinand Alexander Porsche for 35 år siden hurtigt udviklet sig til et internationalt topnavn inden for industrielt design, luksusvarer og forbrugsgoder. Topklasse funktionalitet og æstetik kendetegner dermed den nye kollektion ”Porsche Design Edition 1” – naturligvis eksklusivt i sort.

Porsche Cayman S ”Porsche Design Edition 1” leveres dermed som standard med en elegant attachemappe indeholdende et Chronograph Flat Six ur, en lommekniv, et par solbriller, en kuglepen og en nøglering – alt i sort, selv bladet på lommekniven. Produktionsantallet er også eksklusivt, idet der kun vil blive lavet 777 af Porsche Cayman S ”Porsche Design Edition 1” – hver enkelt kendetegnet med et emblem på handskerummet.

Porsche Cayman S ”Porsche Design Edition 1” kan allerede nu bestilles hos Danmarks tre autoriserede Porsche Centre og forventes at ankomme sidst på året. Pris inkl. danske afgifter og moms er kr. 1.466.884.