Lysende fremtid for plast

Visse dyr kan lyse i mørke, og den teknik, de benytter, har så mange fordele, at ingeniørerne vil udnytte den i fremtidens biler.

Når den kvindelige sankthansorm lyser i mørket for at tiltrække hannen, er der tale om en kemisk proces, som imidlertid også kan fremkaldes elektrisk. I begge tilfælde er der tale om at elektroner udløser deres overskydende energi som lys, og det sker helt uden, at der dannes varme som i en glødelampe.

Fænomenet, som kaldes elektroluminescens, er gammelkendt, men i bilindustrien har man fundet nye metoder til at udnytte teknikken i praksis. I fremtiden kan vi derfor forvente biler, som i stedet for lamper og forskellige former for baggrundsbelysning er forsynet med selvlysende kunststofpaneler.

Det tyske firma Bayer og det schweiziske firma Lumitec, som er eksperter når den gælder henholdsvis kunststoffer og lysteknik har ved forenede anstrengelser udviklet et plasticmateriale, som udsender lys, når man sætter strøm til det, og som er stærkt og fleksibelt nok til at kunne formes i næsten enhver tænkelig facon.

Elektroluminescens har i flere tilfælde været anvendt i forbindelse med instrumentskiver i biler, men en videre udnyttelse af fænomenet er stødt på den forhindring, at den film, der udsender lyset, har været ekstremt vanskelig at forme.

Den nye film, som er mindre end en halv millimeter tyk, består af et gennemsigtigt lag polykarbonat og derefter af en transparent elektrode af elektrisk ledende plasticmateriale udviklet af Bayer´s datterselskab HC Starck. Denne er adskilt fra en mod-elektrode af en ikke-ledende film, som i sig selv består af flere lag.

Når man sætter 110 volt strøm til elektroderne, udsendes der lys fra det ikke-ledende lag. Strømforbruget er ekstremt lille, der udvikles ikke varme, og materialet er robust og vedligeholdelsesfrit.

Ved hjælp af den nyudviklede teknik kan den fleksible film lægges som et lag oven på den egentlige plastic-komponent. Man placerer den simpelthen i støbeformen og sprøjter plasticmaterialet på fra bagsiden. Det kræver kun én arbejdsgang og er både billigt og rationelt sammenlignet med fremstilling af baggrundsbelyste paneler og instrumenter. For at få materialet til at lyse kræves kun en lille transformer, som kan omsætte bilbatteriets jævnstrøm til 110 volt vekselstrøm.

Paneler og overflader med mere komplicerede former findes endnu ikke i nogen produktionsmodeller, men Volkswagen har allerede anvendt materialet til selvlysende nummerplader på luksusmodellen Phaeton, BMW har et selvlysende logo på dørtrinnet til sportsvognen Z4, og Mercedes har anvendt teknikken til instrumentskiverne i E-klassen.