Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Masser af power i ny Golf GTD

1 / 2
  • Masser af power i ny Golf GTD
  • Masser af power i ny Golf GTD

Masser af power i ny Golf GTD

|

Allerede tilbage i 1982 beviste Volkswagen med introduktionen af den første GTD, at dieselmotorer og GTI-biler kunne kombineres til en inspirerende cocktail af fart og fornuft. Nu fører Volkswagen traditionen videre og præsenterer på basis af syvende generation Golf den hidtil stærkeste GTD.

Med en 2-liters TDI-turbodieselmotor med 184 hk og 380 Nm kan Golf GTD spille rollen som en sportslig og lynhurtig hatchback eller som overlegent motoriseret men sparsommelig langstursbil. Golf GTD når 100 km/t på 7,5 sek. og har en tophastighed på 230 km/t, alligevel kører den ved blandet kørsel hele 23,8 km/l og har et Co2-udslip på 119 g/km i versionen med 6-trins-manuelt-gear. Vælger du at specificere Golf GTD med 6-trins DSG-gearkasse, ligger snitforbruget på 21,3 km/l. Den 2-liters turbodieselmotor yder et drejningsmoment på 380 Nm allerede fra 1.750 o/min og holder det indtil 3.250 o/min, hvilket giver mellemaccelerationer i særklasse. Den foregående Golf GTD kunne til sammenligning mønstre 170 hk og 350 Nm, nå 100 km/t på 8,1 sek. og en topfart på 222 km/t, imens forbruget ved blandet kørsel lå på 18,9 km/l.

Visuelt kan Golf GTD kendes på en frontkofanger, der har samme design som på GTI-versionen, og i kølergrillen er der placeret et lille forkromet GTD-emblem. Bagtil er der mørktonede LED-baglygter, et forkromet dobbelt udstødningsrør, en diffuser integreret i bagkofangeren og en stor tagspoiler runder det dynamiske ydre af. Den står på flotte 17" GTD-alufælge med dæk i dimensionen 225/45, og den er standardudstyret med sportsundervogn og elektronisk XDS-differentiale. GTD er også standardudstyret med progressivt styretøj, hvor udvekslingen bliver mere aggressiv og direkte ved højere hastigheder i sving, hvilket medvirker til at gøre GTD yderst adræt og styrevillig i sving.

Talrige GTD-detaljer præger også interiøret, hvor du har dybe sportssæder med det klassiske ternede mønster, et tykt læderbeklædt sportsrat, pedaler og fodhviler i stål, GTD-lister og instrumentering samt sort loftsbeklædning. Udover dette er GTD også udstyret med klimaanlægget Climatronic, parkeringssensorer, Lys- og syn-pakke, vinterpakke, fartpilot og radioen "Composition Media", der sørger for underholdningen.

GTD kan bestilles i farverne sort, "Tornadorød" eller "Pure White", og den kan opleves hos din Volkswagen-forhandler i løbet af juni måned.

VW Golf til salg på biltorvet.dk

VW Golf IV 1,9 TDi 100 Vivaldi Variant
kr. 15.000
VW Golf Variant 1,4 TSI Highline DSG 122HK Stc 7g Aut.
kr. 149.500
VW Golf VI 1,4 TSi 122 Comfortline 5d
kr. 159.900
VW Golf VI 1,4 TSi 122 Highline 5d
kr. 144.900
VW Golf V 1,9 TDi 105 Comfortline Variant BM
kr. 99.900
VW Golf VII 2,0 TDi 150 Comfortline BMT 5d
kr. 224.900
VW Golf VI 2,0 TDi 140 Highline DSG 5d
kr. 149.900
VW Golf VII 1,6 TDi 110 Style BMT 5d
kr. 264.900
VW Golf VII 1,6 TDi 110 Style BM 5d
kr. 264.900
VW Golf VI 2,0 TDi 140 Highline BMT 5d
kr. 139.900
VW Golf VI 2,0 TDi 140 Highline DSG 5d
kr. 169.900
VW Golf VI 1,4 TSi 122 Highline 5d
kr. 149.900

Brugte biler fra alle bilmærker