Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE

1 / 8
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE
  • Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE

Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE

|

For et par år siden led bilsalget et ordentlig knæk pga. den finansielle situation - men specielt én gruppe af biler blev hårdt ramt, og det var de store SUV'er. Denne biltype måtte lide specielt hårdt af flere årsager. For det første var det ikke længere så anset, at køre i en store SUV, da den generelle holdning var, at bilen er mere skadelig for miljøet end en almindelig personbil. Derudover var/er bilerne jo ganske dyre i forhold til andre biler, hvilket automatisk fik flere til at sælge. Og sidst, men ikke mindst - så skete der ændringer i registreringsafgiften og den grønne afgift, så det også blev betydeligt dyrere at anskaffe og holde de store biler. Dette kunne bilproducenterne jo godt se, så derfor måtte de finde på noget. Deres løsning var at rette fokus mod de mindre SUV'er. Her fik du nemlig samme køreoplevelse, bare i lidt mindre målestok og til en betydelig lavere pris. Det gjorde bl.a., at alt blev sat ind på at markedsfører biler som Audi Q5, Volvo XC60 og VW Tiguan, i stedet for Audi Q7, Volvo XC90 og VW Touareg. Hos Mercedes-Benz gjorde man nøjagtig det samme, og introducerede GLK-modellen.

GLK
GLK er betydeligt mindre end de store ML- og GL-modeller, men leverer stort set ellers den samme køreoplevelse end sine større søskende. Du sidder stadig højt og har et godt overblik i trafikken. Du har stadig 4-hjulstræk og derved mulighed for at komme frem, der hvor konventionelt 2-hjulstræk på give op. Og så har du stadig det voluminøse design, der godt nok er skrumpet lidt - men på ingen måde har mistet sin signalværdi.

Motor
GLK tilbydes med tre forskellige dieselmotorer og to forskellige benzinmotorer. Den mindste dieselmotor, kaldet 220 CDI, fås både som 2-hjulstrækker (baghjul) og 4-hjulstrækker. Vi testede den med 4-hjulstræk, også kaldet 4Matic. Selvom 220 CDI er den mindste motor i programmet, så er der absolut ikke noget "småt" over den. Med sine 170 hk og enorme drejningsmoment på 400 Nm ved blot 1.400 o/min, er der lagt op til rigtig meget sjov i GLK 220 CDI. Sprintdistancen er overstået 8,8 sekunder, hvilket må siges at være godtaget for en bil, hvor egenvægten har sneget sig op på 1.845 kg. Topfarten er 205 km/t.

Motoren imponerer også på andre punkter - nemlig brøndstoføkonomien. Mercedes lover knap 15 km/l - et tal vi ikke havde problemer med at holde. Den gode brændstoføkonomi hænger bl.a. sammen med, at 220 CDI-motoren er en del af Mercedes nye BlueEfficiency program, hvor de ved hjælp af motoroptimering, intelligent energistyring og forbedret aerodynamik, har skabt en række mere miljøvenlige biler. Derfor har GLK 220 CDI også en ganske lav CO2-emission på 176 g/km. I denne sammenhæng er det også værd at fremhæve den optimerede 7G-Tronic gearkasse - den er imponerende god!

GLK udmærker sig ved at have nogle helt formidable køreegenskaber - ja jeg vil faktisk gå så vidt og kalde køreegenskaberne for de bedste i klassen. Der er nemlig ingen slinger i valsen når sving skal skæres - her er GLK stort set som en personbil med et betydeligt lavere tyngdepunkt. Det er meget imponerende, at Mercedes har, kunne skabe så velkørende en SUV.

På vejen og i kabinen
Indvendigt er der bestemt heller ikke noget at klage over, når snakken falder på kvalitet. Materialerne er gode og samlekvaliteten er i top. Mange elementer er hentet direkte fra C-klassen, hvilket dog på ingen måde er dårligt - tværtimod.

Sæderne er gode og støtter rigtig godt. Samtidig er det meget nemt at finde en optimal kørestilling, så du rigtig kan sidde og nyde den vidunderlige motor. Pladsen på bagsædet er godkendt, men kunne godt være lidt bedre - specielt, hvis du skal have tre personer siddende. Så kniber det. Et af problemerne ved bagsædet er også, at indgangsforholdene ikke er optimale. Dørene måtte gerne åbne op i en større vinkel, da selve skæringen til dørrammen går lige igennem de enorme hjulkasser til baghjulene, hvilket betyder, at du først skal ind over cirka 25-30 cm hjulkasse, inden du kan sætte dig i sædet. Her ville en større vinkel på døren afhjælpe problemet en hel del.

Designet
Designet på GLK er altid et godt samtaleemne, da det her er muligt at dele folk op i to lejre. Dem der synes det er cool, at Mercedes har valgt at gå tilbage til det kantede design og skabe en bil, der skiller sig ud fra de andre modeller i klassen - og så dem der hader kanterne og synes at bilen er noget så grim. Vores testbil blev leveret i en knaldrød farve, der måske ikke lige er førstevalg - specielt fordi farven fremhæver det kantede design. Her vil en dæmpet mørkegrå eller almindelig sort nok være at foretrække.

Prisniveau
Rent prismæssigt placerer GLK 220 CDI sig et lille stykke over konkurrenterne fra Audi og Volvo. Modellen har en basispris på 772.000,-. Her er 4Matic, 7G-Tronic og automatisk tilpassende undervogn standard. Testbilen var derudover udstyret med læderrat og -gearvælger, multifunktionsrat, sort taghimmel og off-road stylingpakke, der bl.a. indeholder 17" letmetalfælge og krompakke. Den samlede pris for modellen endte på 806.307,-.

Konklusion
Jeg er meget imponeret af GLK 220 CDI BE. Der er ingen tvivl i mit sind om, at du ikke behøver at bruge hele 120.000,- ekstra for at få den store 320 CDI. Der er masser af power i den lækre BlueEfficiency motor, der imponerer på alle områder - både smidighed, overskud, lydniveau og brændstoføkonomi. Og da køreegenskaberne samtidig er helt i top, så ser det godt ud fra GLK. Desværre lider modellen gevaldigt under adgangsforholdene til bagsædet. Det er simpelthen ikke godt nok, og noget designerne burde kigge nærmere på.

Designet er jeg personligt vild med - men det er jo op til den enkelte, om man kan lide det eller ej. Prisen, omend højere end konkurrenterne, virker heller ikke skræmmende, når man ser på den samlede mængde udstyr. Så jeg kan varmt anbefale Mercedes-Benz GLK 220 CDI BE. Den er blandt de absolut bedste i en meget interessant klasse.

Mercedes-Benz GLK til salg på biltorvet.dk

Mercedes GLK220 2,2 BlueTEC aut. 4-M Van
kr. 369.900
Mercedes GLK320 3,0 CDi aut. 4-M 5d
kr. 259.900
Mercedes GLK220 2,2 CDi aut. 4-M BE Van
kr. 309.900
Mercedes GLK250 2,2 CDi aut. 4-M BE Van
kr. 298.900
Mercedes GLK220 2,2 BlueTEC aut. 4-M Van
kr. 339.800
Mercedes GLK220 2,2 CDi aut. 4-M BE Van
kr. 289.800
Mercedes GLK220 2,2 BlueTEC aut. 4-M Van
kr. 249.900
Mercedes GLK200 2,2 CDi BE Van
kr. 229.900
Mercedes GLK220 2,2 BlueTEC aut. 4-M Van
kr. 289.900
Mercedes-Benz GLK 220 CDI 4M BE 170HK
kr. 339.900
Mercedes GLK320 3,0 CDi aut. 4-M 5d
kr. 329.500
Mercedes GLK220 2,2 BlueTEC aut. 4-M Van
kr. 319.900

Brugte biler fra alle bilmærker