Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Mercedes-Benz S250 CDI L

1 / 6
  • Mercedes-Benz S250 CDI L
  • Mercedes-Benz S250 CDI L
  • Mercedes-Benz S250 CDI L
  • Mercedes-Benz S250 CDI L
  • Mercedes-Benz S250 CDI L
  • Mercedes-Benz S250 CDI L

Mercedes-Benz S250 CDI L

|

Jeg har tidligere testet Mercedes-Benz S-klasse, og er altid kommet frem til samme konklusion, at bilen er den bedste bil i sin klasse. Selvom konkurrencen er hård, så formår S-klassen altid at hive det sidste stik hjem, og smutte med sejren, lige meget om der står S400 BlueHybrid, S500 eller S350 BlueTec på smække af den. Men jeg må indrømme, at jeg blev lidt skeptisk, da Mercedes offentliggjorde, at de nu ville lave en S250 CDI – altså en S-klasse med firecylindret dieselmotor! Der var ikke andet for end at teste bilen, og se om de to elementer kunne forenes.

Motoren
Ingeniørerne fra Mercedes-Benz har virkelig været helt fremme i skoene da de skabte 250CDI motoren. Udgangspunktet er en 2,2 liters rækkediesel baseret på Common-rail teknologi. Takket være et forhøjet indsprøjtningstryk og optimerede forbrændingskamre, er det lykkedes at skabe en motor med et enormt kraftoverskud og en blændende brændstoføkonomi. Ydelsen er 204 hk, hvilket ikke virker af meget til så stor en bil som S-klassen. Men takket været et maksimalt drejningsmoment på hele 500 Nm ved blot 1.600 o/min, kommer du aldrig til at mangle kræfter, specielt ikke i mellemaccelerationerne. Til gengæld vil du blive imponeret over, hvor sjældent du faktisk skal besøge tankstationen – for med hele 17,5 km/l i gennemsnit, og en tankvolumen på 83 liter, ja, så ender vi på næsten 1.500 km på en tankfuld, hvilket må siges at være yderst acceptabelt, og helt uhørt i denne klasse.

Nogen vil måske kritisere lyden fra den firecylindrede motor en smule – det er trods alt ikke en V6er. Men, det er kun ved koldstart og i tomgang at du lægger mærke til det. Formålet med en S-klasse er jo støjfri og komfortabel kørsel – og der er den lille rækkefirer altså virkelig imponerende. Imponerende er også CO2-udledningen, der kun er på 149 g/km.

S250 CDI er, som standard, udstyret med den optimerede 7G-Tronic Plus gearkasse. Gearkassen er specielt tilpasset den økonomiske motor, så du opnår optimalt brændstofforbrug ved alle former for kørsel. De enkelte gearskift er stort set ikke mærkbare.

Følelsen af luksus
Jeg har altid haft et specielt forhold til S-klassen og den fornemmelse af luksus du får, når du sætter dig bag rattet i den store bil. Det er som, at alt lige har fået en smule ekstra finish, og derved skiller sig ud fra mange af de andre biler i denne klasse. Kvaliteten af kabinematerialerne er uovertruffen og selve komfortniveauet når du opholder dig i kabinen fås stort set ikke bedre. Mængden af tekniske løsninger er også overvældende, hvis du vel og mærke tager tegnebogen op af lommen – for alt koster, når du vælger en S-klasse. En af de ting, der teknisk set er med til at højne komforten, er den lækre AirMatic-undervogn. Den er næsten et must, hvis du vælger en S-klasse, da den sammen med den fuldautomatiske dæmperindstilling (ADS) tilpasser undervognen og komfortniveauet efter den måde du kører på. Det fungerer virkelig godt, og nærmest fjerner små ujævnheder i vejene. Ønsker du at lege lidt, så kan undervognen tilpasses til sport, blot ved tryk på en knap.

S-klassen kan også udstyres med Active Body Control og sidevindsstabilisering. Men dette er ikke muligt til S250 CDI.

Pladsen er, som altid, overdådig. Specielt fordi S250 CDI kun fås som ”L”-model, hvilket betyder 13 cm mere i længden, som stort set kun kommer bagsædepassagererne til gode.

Pris og konklusion
Som jeg skrev tidligere, så koster det hele, når du vælger en S-klasse. I første omgang må du smide 1,67 millioner kroner for bilen, og skal du have bare en smule ekstraudstyr med, ja, så ender du nemt på den anden side af 2 millioner kroner. Det er rigtig mange penge for en firecylindret dieselbil. Men S250CDI er langt mere en ”bare” en dieselbil. Den er det optimale indenfor økonomiske luksusbiler – og ligesom de andre S-klasser jeg har testet, lige sneg sig ind foran alle de andre, så gør S250 CDI præcis det samme. Der findes ingen bil i denne klasse, der har samme lave brændstofforbrug, lave CO2-udledning, høje ydelse og høje luksusniveau, som denne bil. Og jeg må sige, at en S250 CDI er og bliver en rigtig S-klasse. Udseendet, materialerne og komforten er præcis den samme, som i de kraftigere modeller. Mit eneste minus er dog prisen – for har du to millioner eller mere til at smide efter en S-klasse – så tror jeg ikke du vælger denne variant. Men vi kan da opfordre vores kære ministre til at vælge S250 CDI – det vil da sende et godt budskab i disse, miljøtider!

 

 Af

Mercedes-Benz til salg på biltorvet.dk

Mercedes-Benz C 220 CDI aut. 150HK Stc
kr. 119.900
Mercedes R500 5,0 aut. 4-M lang
kr. 169.900
Mercedes Sprinter 315 2,2 CDi Alukasse m/lift
kr. 79.700
Mercedes-Benz S 350 3,5 272HK 7g Aut.
kr. 339.800
Mercedes 450 SL 4,5 V8 Cabriolet 2d
kr. 199.900
Mercedes Sprinter 316 2,2 CDi R2 Kassevogn
kr. 209.900
Mercedes 230 TE 2,3 aut.
kr. 14.900
Mercedes ML270 2,7 CDi aut. Van
kr. 74.900
Mercedes B180 d 1,5
kr. 329.800
Mercedes C220 2,2 CDi Elegance aut.
kr. 114.900
Mercedes G500 4,0 aut. 4x4² 5d
Ring for pris
Mercedes-Benz SL 380 3,8 218HK Cabr. Aut.
kr. 220.000

Brugte biler fra alle bilmærker