Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Mitsubishi Colt 1.3 Invite

1 / 11
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite
  • Mitsubishi Colt 1.3 Invite

Mitsubishi Colt 1.3 Invite

|

Mitsubishi har længe haft det svært – ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa. Problemet har været, at man ikke fra Mitsubishis side ikke har fornyet sig med nye og spændende modeller i samme takt, som konkurrenterne. Ja, faktisk har markedet nærmest stået stille for Mitsubishi, hvis vi altså ser bort 4x4 området, hvor Grand Pajero stadig er med fremme.

Men, miraklernes tid er endnu ikke forbi og Mitsubishi sendte en række nye modeller på markedet. Den nye Lancer, den spændende Grandis MPV, crossover-bilen Outlander og nu den nye Colt.

Minibil, eller…?
Mitsubishi har skabt en minibil med masser af god plads. Fire voksne og et barn kan takket være 170 cm i bredden og 155 cm i højden godt finde sig tilrette i bilen, der samtidig byder på en lækker kabine, hvor samlekvaliteten er helt i top og får mange af konkurrenterne i klassen til at sakke bagud. Et meget stort plus til Mitsubishi for at lave så fin en kabine med så gode materialer. Det er samtidig ganske nemt at finde en god kørestilling i de glimrende sæder. Bagsæderne kan på længere ture godt virke en smule korte og flade – men dette er et naturligt kompromis for at opnå den ekstra plads.

Motorvalg
Motorvalget i Colt starter med en 1.1 liters og slutter med en 1.5 liters. Vi startede med en test af den 1.3 liters model. Motoren yder 95 hk, hvilket på papiret godt kan virke lige i overkanten i forhold til motorstørrelsen, men motoren gør det utroligt godt og på trods af mange omdrejninger ved høj hastighed, så er støjen ikke en dominerende faktor på motorvejen.

Oplevelsen på vejen
Colts konstruktion, hvor alle fire hjul er placeret helt ude i hjørnerne, giver ikke bare meget plads i kabinen, men giver også Colt nogle rigtige gode køreegenskaber. Styringen er meget præcis og man føler en god kontrol med bilen i alle situationer. Gearskiftet i Colt er samtidig ganske glimrende og sammenlagt giver det en meget positiv køreoplevelse.

Mitsubishi Colt – årets bil i Danmark
Med 220 liters bagageplads er Colt måske ikke optimal til bilferien sydpå. Men, størrelsen er ganske glimrende for en moderne bybil, der skal opfylde de krav en moderne børnefamilie eller det unge trendy par måtte have. Ja, Colt kan faktisk stå alene eller som en ”bil nummer 2”. Nummer to blev Colt dog ikke, da Årets Bil i Danmark blev kåret. Her satte Colt sig nemlig på førstepladsen foran et meget stærkt felt af konkurrenter. I mine øjne er der ingen tvivl om at Colt er blevet valgt pga. sin fleksibilitet og meget høje standard i klassen. Samtidig byder Colt på 6 airbags og ESP som standard, hvilket også er et stort plus for bilen. Desværre foreligger der p.t. intet testresultat fra EuroNCAP, der kan give os et reelt billede af crash-sikkerheden for Colt.

Priserne
Priserne for Colt starter ved 166.000,- kroner for en 1,1 liters version med 75 hk. En motorversion, der med sine 18,3 km/l måske kan blive et hit hos børnefamilier i Danmark? Læs evt. vores test af denne model andet steds her på sitet.

Konklusion
Der er ingen tvivl om at Mitsubishi er vendt stærkt tilbage på markedet, med deres nye serie af biler. Nu er spørgsmålet så bare om en titel, som Årets Bil i Danmark og roser fra pressen er nok til at skabe købetrang hos et publikum, der nok i mange tilfælde har skubbet Mitsubishi ud af hovedet, pga. manglende udvikling. Lad os ikke håbe at dette er tilfældet - for det nuværende modelprogram, med Colt som sidste skud på stammen, er helt klart et hver marked værdigt. Og Colt fortjener bestemt sin titel!

Mitsubishi Colt til salg på biltorvet.dk

Mitsubishi Colt 1,5 S Coolpack 109HK Cabr.
kr. 89.800
Mitsubishi Colt 1,3 Cash CP 95HK 5d
kr. 32.800
Mitsubishi Colt 1,5 Insport 109HK 5d
kr. 39.900
Mitsubishi Colt 1,5 Cash 109HK 5d
kr. 34.900
Mitsubishi Colt 1,3 ClearT Intense CP 95HK 5d
kr. 39.900
Mitsubishi Colt 1,1 Invite 75HK 3d
kr. 34.900
Mitsubishi Colt 1,3 Cash CP 95HK 5d
kr. 32.900
Mitsubishi Colt 1,5 Turbo CP 150HK 3d
kr. 39.900
Mitsubishi Colt 1,5 Turbo CP 150HK 3d
kr. 32.000
Mitsubishi Colt 1,3 Inform 5d
kr. 28.900
Mitsubishi Colt 1,3 Inform 3d
kr. 24.900
Mitsubishi Colt 1,1 Cash 5d
kr. 20.000

Brugte biler fra alle bilmærker