Kort før lanceringen af den sporty Colt CZ3 og CZT, er Mitsubishi Motors Europe B.V. (MME) og Pininfarina S.p.A. nået til enighed omkring produktionen af en tredje Colt variant: Colt Cabriolet.

I går underskrev Tim Tozer, Præsident for Mitsubishi Europa og Andrea Pinifarina således kontrakten vedrørende design og udvikling af den nye Colt Cabriolet, der skal produceres på Pininfarina fabrikken i Torino fra starten af 2006.

Den nye Colt bliver en direkte efterfølger til det meget anerkendte CZ2 Cabriolet koncept, der blev ud-formet af Mitsubishi Design Europe og vist på Geneve Motor Show i 2003.

Tilbagemeldinger fra markedet har dog vist, at et foldbart metal tag foretrækkes af flere kunder i stedet for frem for det traditionelle stoftag, der blev vist på CZ2 koncept bilen.

Pininfarina, der har været en god samarbejdspartner for Mitsubishi Motors siden 1997, vil udover deres prestigefyldte navn også bidrage med deres eminente ekspertise indenfor udvikling og produktion af tagsystemer.

Mitsubishi Motors NedCar fabrik i Born (Holland) bliver også involveret i produktions processen og skal bl.a. levere platform, døre kølerhjem og kofangere til bilen. Desuden har fabrikken en stor produk-tionsekspertise vedr. bygning af Colt.