Nu fås Peugeot 807 som luksus-camper

Så er Peugeot 807 foldet ud til eventyr: Køkken med ståhøjde, 4 sovepladser og plads til 6 passagerer, som kan nyde 807’erens gennemførte dagligstue-komfort. Desuden sælges den med lav statsafgift for campere.

Den store Peugeot 807 er på kort tid blevet kendt som en komfortabel og gennemført luksus-MPV, og nu kommer den i en version, som føjer en helt ny til: 807 Camper, der ud over at bevare alle 807’erens dyder som storfamilie- eller multibil for de kræsne også, er indrettet som en rigtig camper.

Firmaet Pendelmatic i Kvistgård i Nordsjælland har indrettet 807’eren som camper med bl.a. en af markedets nemmeste og flotteste hævetagsløsninger – som vel at mærke fylder et minimum. Derfor fungerer 807 Camper omtrent som en normal 807’er til hverdag, men på få øjeblikke er den omdannet til en kørende bolig.

Den er klar til langtur – med frihed til at indlogere sig behageligt dér, hvor udsigten er smukkest. Den rummer fire sovepladser på 180 cm – og op til seks siddende passagerer under kørslen. Desuden er der fast køkken i rustfrit stål og med rindende vand, som nemt kan udvides med ekstra, rustfri stål-bordplader. Desuden kan det skubbes rundt i kabinen efter behov.

Hævetaget er af aluminium og så højt, at der kan blive fuld ståhøjde i køkkenet, når der skal kokkereres. Når de rejsende skal til køjs, er der to sovepladser på gulvet plus to oppe under hævetaget – med gode rullemadrasser.

Endelig får køberne den nok så attraktive, ekstra fordel, at 807’eren i sin camper-version ryger i en anden afgiftsklasse. I praksis betyder det, at statsafgiften bliver mellem 94.000 og 175.000 kr. lavere, alt efter hvilken motorstørrelse og version, man vælger.

Smukt designet dagligstue
- og sikkerhed helt i top807 er en storfamiliebil i luksusklasse. Kabinen føles som en moderne dagligstue – både hvad design og komfort angår. Alle har indstillelige sæder, flaskeholdere, klapborde, opbevaringsrum og armlæn. Sæderne kan også nemt drejes, klappes ned eller fjernes efter behov.

Kørestilen er noget, der skal opleves – udpræget behagelig, præcis i reaktionerne og med flere kraftige benzin og HDi dieselmotorer at vælge mellem.

Med til billedet hører også, at Peugeot 807 netop har opnået fem ud af fem mulige stjerne i den krævende Euro-NCAP kollisionstest, og de konkluderer at 807 er den hidtil mest kollisionssikre MPV, de har testet. Forklaringen er bl.a. hele seks airbags, 3-punkts seler overalt, pyrotekniske selestrammere og Isofix-beslag til børnesæder. Samt at karosseriet er afstivet og har stødabsorberende zoner, der ”krøller sammen”, og selve kabinen bevares intakt.

Peugeot 807 Camper fås fra kr. 344.990,-.