911-rækken udvides

Stuttgart. Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG i Stuttgart, Tyskland, sender med 911 Targa 4 og 911 Targa 4S to nye varianter af 911´eren på markedet til november. Targa-modellerne kan bestilles udelukkende med firehjulstræk og med et karrosseri, der bagtil er 44 mm bredere end den 2-hjuls trukne Carrera. Det mest iøjnefaldende ved disse to elegante sportsvogne er ligesom ved forgængeren det store glastag og den oplukkelige bagrude. I Targa 4´eren arbejder den velkendte seks-cylindrede 3,6 liter Boxermotor, der yder 325 HK. Den får bilen til at accelere-re fra 0-100 km/t på 5,3 sekunder og giver den en topfart på 280 km/t. I den endnu mere kraftfulde S variant fin-der man en 3,8 liter motor med 355 HK. Den går fra 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder og har en topfart på 288 km/t.

Takket være Porsches VarioCam Plus ventilstyring har Targa 4 et maksimalt drejningsmoment på 370 Nm ved 4.250 omdrejninger. Ved Targa S er drejningsmomentet 400 Nm ved 4.600 omdrejninger. Kraftoverførslen sker via en 6-trins gearkasse med korte, præcise gearskift. Efter ønske kan den også leveres med den velkendte 5-trins Tiptronic S gearkasse, hvor der via tasterne i rattet opnås et meget sporty gearskifte.

Ligesom ved Carrera 4S coupé og cabrio sker kraftoverførslen via et firehjulstræk med Visco-lamelkobling, som afhængigt af køreforholdene overfører mellem fem og 40 % af kraften via forhjulene til vejen. Således sørger systemet for at udligne trækkraftfordelingen i kurver op til grænseområdet og forbedrer derved også vejgrebet på vådt eller glat underlag.

Et andet kendetegn ved Targa 4 (S) er det store glastag, som står harmonisk til sportsvognens linjer og giver den en helt unik karakter. En lateral pynteliste i poleret og eloxeret aluminium, der løber langs taget, understreger de elegante sidelinjer.

Glastaget kan ikke blot nydes visuelt; det skaber også et lyst interiør. To elektriske motorer sørger for, at det ved en hvilken som helst fart kan åbnes op til en halv meter på blot syv sekunder. Det maksimale åbne tagområde er således 0,45 kvadratmeter. Tagmodulet består af 2-lags tonet specialglas, der sammenlignet med forgængeren er 1,9 kg. lettere. Takket være et nyudviklet sealingsystem forbliver vindstøj selv ved høj fart på et lavt niveau. En vindafviser minimerer turbulens inde i bilen og det delvist gennemsigtige sorte solgardin giver optimal beskyttelse mod solen.

Både glastaget og rullegardinet betjenes via en knap i midterkonsollen ved siden af håndbremsen. Takket være gastrykfjedre kan bagruden åbnes vidt, hvilket gør det let at pakke det store bagagerum, der med bagsæderne foldet sammen kan rumme 230 liter. Bagklappen kan enten åbnes via en knap i førersidens dørpanel eller via nøglens fjernbetjening. Den lukkes igen let takket være en elektrisk lukkemekanisme.

Pris inklusiv danske afgifter og moms er for Porsche 911 Targa 4 kr. 2.007.309,- og Porsche 911 Targa 4S kr. 2.240.947,-.