Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Ny Alfa Spider

|

Netop nu indtager den nye Alfa Romeo Spider Danmark. Den nye version af den legendariske edderkop har format, italiensk fuldblodstemperament og en sjælden elegance. Spideren er en sublim topersoners bil.

Med en perlerække af italienske mesterværker bag sig har der været meget at leve op til for den nyeste Alfa Spider, som nu lanceres i Danmark. Det tegner imidlertid ganske godt for den nye og femte generation af de italienske edderkopper, bilen har allerede modtaget den prestigefyldte titel ”Årets Cabriolet 2006” af motorjournalister fra 12 lande i forbindelse med biludstillingen i Genève, hvor den blev vist frem for første gang.

”Alfa Spider er alt andet end en familiebil, men den er til gengæld et sublimt valg, hvis man kun har behov for plads til to personer. Den har ægte fuldblodstemperament, som kun en italiener har det, og giver en helt fantastisk køreoplevelse. I en Spider får man meget hurtigt smag for La Dolce Vita,” siger Brand Manager hos Fiat Automobiler Danmark A/S, Steffen Holm.

Design i verdensklasse

Den nye Spider udstråler en sjælden klassisk elegance og stil. Den er udviklet i et samarbejde mellem Giugiaro, Alfa Romeos Centro Stile samt Pininfarina, som producerer den nye Spider for Alfa Romeo. Designet tager udgangspunkt i et andet attraktivt medlem af Alfa Romeo-familien, nemlig sportscoupéen Alfa Brera.

I designet af en bil som Alfa Spider må man ofte vælge mellem komfort og funktion, men i Spiderens tilfælde er det ikke desto mindre lykkedes designerne at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Kabinen er indrettet i højeste kvalitet og udstråler gennemført stil og klasse. Kørestillingen er relativ høj for en sportscabriolet, og det giver et godt udsyn og øger køreglæden. En anden funktionel fordel i Spiderens design er muligheden for en lille bagrude, som, selv ved motorvejshastighed, giver beskyttelse mod vinden, så man undgår det træk i kabinen, som ellers ofte er en præmis ved åbne biler.

Kalechen er udformet i stof, hvilket er et bevidst valg fra designernes side, dels har det været en tradition siden den klassiske Giulietta Spider fra 50’erne, og dels er det mere elegant end et foldetag af stål, som i stigende grad bruges af andre bilproducenter. En stofkaleche fylder desuden mindre, og det betyder, at der er mere plads til bagage. Kalechen har elektrisk betjening, og på mindre end 30 sekunder kan Spideren forvandle sig til en åben sportsvogn.

Seks runde, karakteristiske Alfa-forlygter giver bilen et muskuløst udtryk og signalerer, at der er tale om en bil, som vil frem i feltet. Formerne er brutale og voluminøse, og linierne er stærkt markerede fra front til ende, som afsluttes med fire forkromede udstødningsrør.

Bilen er proportioneret med 183 cm i bredden, 439 i længden og 131 cm i højden, det er dermed en stor bil, som også har god plads til bagage. Uanset om kalechen er oppe eller nede, rummer bagagerummet 235 liter.

Livlige motorer

I Danmark lanceres Spideren i to versioner med mulighed for at vælge mellem to sportslige JTS benzinmotorer. Den ene er en 2.2 med forhjulstræk, som yder 185 hk. og har en tophastighed på 217 km/t. Ønsker man en endnu mere kraftfuld køreoplevelse, bør man vælge alternativet; en 3.2’er med permanent firehjulstræk, hele 260 hk. og en tophastighed på 235 km/t. Begge versioner er udstyret med en seks-trins manuel gearkasse. Priserne for de to fuldblods italienere ligger på henholdsvis 693.000 kr. og 824.000 kr.

Luksusudstyr

Den nye Spider har masser af eksklusivt udstyr, så som læderbetrukket rat og gearknop, ratbetjent radio, automatisk dual zone-klimaanlæg, regn- og parkeringssensor, 17 tommer aluminiums fælge, tyverialarm og en knæairbag til føreren. Der er flere aflåselige opbevaringsrum i kabinen, og så er der dåseholdere med køling mellem sæderne, som sørger for at holde drikkevarer kølige på hele køreturen.

Sikkerhed på højeste niveau

Der er gjort meget for sikkerheden i den nye Spider. En lang række forskellige elektroniske hjælpesystemer sørger for større aktiv dynamisk sikkerhed. Der er VDC (ESP) (forebygger ulykker og hjælper føreren med at bevare kontrollen over bilen), MSR (modvirker blokering af forhjul f.eks. ved pludselig ned-gearing), ASR (antispind), HBA (hydraulisk bremseassistance), ABS (blokeringsfri bremser), EBD (elektronisk bremsetrykfordeling) og en såkaldt ”Hill holder” for at lette start i bakket terræn.

Derudover har Alfa Spider 3.2 permanent firehjulstræk, det såkaldte Alfa Q-system, som via automatiske spærredifferentialer garanterer optimal overførsel af trækkraft til henholdsvis for- og baghjul. Systemet registrerer automatisk enhver ændring i dækkenes greb og griber øjeblikkeligt ind.

Alfa Romeo Spider til salg på biltorvet.dk

Alfa Romeo Spider 3,2 V6 JTS Q4
kr. 359.900
Alfa Romeo Spider 2,0 TS
kr. 49.900
Alfa Romeo Spider 3,2 V6 JTS Q4
kr. 449.900
Alfa Romeo Spider 2,0 JTS
kr. 149.800
Alfa Romeo Spider 2,0 TS L
kr. 79.800

Brugte biler fra alle bilmærker