Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Ny Beetle GSR

1 / 3
  • Ny Beetle GSR
  • Ny Beetle GSR
  • Ny Beetle GSR

Ny Beetle GSR

|

Volkswagen skruer bissen på og præsenterer den sportslige Beetle GSR, der er inspireret af en legendarisk version af Boblen og kun produceres i 3.500 eksemplarer.

Før verden fik Golf GTI var der GSR. De tre bogstaver stod for ”gelb-schwarze-renner” eller den ”gul-sorte-racer” og var betegnelsen for en sportslig version af en Boble 1303 S, der blev introduceret i 1973 og produceret i et begrænset antal på 3.500 eksemplarer. Nu markerer Volkswagen 40-års jubilæet for den gul-sorte-racer ved at introducere en sportslig variant af Beetle, der er inspireret af den legendariske sports-Boble.

Volkswagen har taget 1970'ernes GSR-koncept, nyfortolket det og overført det til en Beetle 2,0 TSI Sport, der ligesom forbilledet er gul og har sortlakeret motorhjelm og sorte GSR-stafferinger hen langs siderne. Men her stopper det ikke, for Beetle GSR har også sortlakeret tag, bagklap, sidespejle og hækspoiler, og den adskiller sig også fra en standard Beetle 2,0 TSI-Sport ved at bære en R-Line-Design frontkofanger, der har større og mere markante køleluftindtag. I modsætning til GSR-versionen af Boblen, der kun blev solgt med gul-sort lakering, kan Beetle GSR også bestilles med en Platinumgrey/sort lakering.

Med 40 års aldersforskel er der en verden til forskel på en Boble GSR og en Beetle GSR. Den gang stod den sportslige Boble på 15” hjul med 175-profil dæk, hvor Beetle GSR står på 19” aluminiumsfælge af typen Tornado med 235/40-profil dæk. I 1970’ernes gul-sorte Boble fik du et læderbeklædt sportsrat og sportssæder, hvor du i Beetle GSR sidder i dybe R-Line-sportssæder, der er en ægte baneracer værdig, og du griber om et tykt læderbeklædt sportsrat med gule konstrastsyninger. På instrumentbordet sidder en plakette med serienummeret, og minder dig om, at du kører i en eksklusiv Bettle, der kun produceres i 3.500 eksemplarer.

For 40 år siden kunne den gul-sorte Boble mønstre 50 hk, hvilket var nok til at hægte datidens konkurrenter af. I dag bevæger verden sig hurtigere, meget hurtigere, for en Beetle GSR er udrustet med en 210 hk stærk 2-liters TSI-turbomotor, der sender den til 100 km/t på 7,3 sek. og videre til en topfart på 229 km/t. Turbomotoren yder allerede ved 1.700 o/min sit maksimale drejningsmoment på 280 Nm, og det holder den hele vejen til 5.200 o/min. Selvom Beetle GSR byder på imponerende motorkraft og præstationer, er den nøjsom med de dyre dråber og kører 13,9 km/l ved blandet kørsel. Den er standardudstyret med en 6-trins manuel gearkasse, men som option kan den bestilles med 6-trins-dobbeltkoblingsgearkasse.

Med sin kombinationen af imponerende præstationer, design, udstyr og det begrænsede antal, bliver Beetle GSR en eftertragtet vare - akkurat som det var tilfældet med 1970'ernes gul-sorte Boble, der i dag er et samlerobjekt og handles til høje priser.

VW Beetle til salg på biltorvet.dk

VW The Beetle 2,0 TDi 140 Sport 2d
kr. 279.900
VW The Beetle 1,2 TSi 105 Design 2d
kr. 189.900
VW The Beetle 1,2 TSi 105 Design 2d
kr. 184.900
VW New Beetle 1,6 Trendline Cabriolet
kr. 139.900
VW The Beetle 1,2 TSi 105 Design Cabriolet
kr. 279.000
VW The Beetle 1,2 TSi 105 Design 2d
kr. 189.900
VW Beetle 1,6 TDI Design 105HK 3d
kr. 189.900
VW The Beetle 1,2 TSi 105 Design 2d
kr. 184.700
VW New Beetle 2,0 Highline Cabriolet aut.
kr. 149.800
VW New Beetle 1,8 T Highline 2d
kr. 59.800
VW New Beetle 1,9 TDi 100 Highline 2d
kr. 84.800
VW Beetle 1,6 101HK 3d
kr. 59.500

Brugte biler fra alle bilmærker