Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Ny BMW X1!

1 / 3
  • Ny BMW X1!
  • Ny BMW X1!
  • Ny BMW X1!

Ny BMW X1!

|

Med sin dynamiske, fleksible og moderne stil er BMW X1 vært ved en helt ny køreoplevelse i premium-segmentet i kompaktklassen. Det brede udvalg af BMW X-modeller er således blevet udvidet med endnu et innovativt bilkoncept.


Kabinen i BMW X1 byder på intuitive betjeningselementer samt skelsættende og moderne design. Instrumentbordets førerorienterede opbygning, et særkende hos BMW, understreges af de fremadrettede linjer i cockpittet. Eksklusive materialer og naturfarver fremhæver det ungdommelige og dynamiske flair, som bilen udstråler.

Den høje siddeposition, de gode pladsforhold, det omfattende udstyr til opbevaring af bagage og den fleksible kabineindretning udgør de perfekte forudsætninger for at nyde BMW X1’s smidighed, spontanitet og fleksibilitet. Tre bagsæder i fuld størrelse byder på plads og komfort i særklasse. Bagsæderyglænets hældning kan indstilles, og ryglænet kan lægges helt ned i forholdet 40/20/20. Bagagerummets volumen kan øges fra 420 liter til maks. 1.350 liter. Eldrevet panoramasoltag fås som ekstraudstyr.


Moderne drivlinjeteknologi sikrer BMW X1 overlegen ydelse og en
imponerende brændstoføkonomi. Bilens fører nyder godt af de kraftfulde og økonomiske benzin- og dieselmotorer med lave CO2-emissioner, det intelligente xDrive 4-hjulstræk samt en lang række BMW EfficientDynamics-teknologier, der blandt andet omfatter genvinding af bremseenergi, automatisk start/stop-funktion og gearskiftindikator. I BMW X1 sDrive18d med baghjulstræk finder du økonomi og effektivitet forenet uden sidestykke med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 19,2 km/liter og en CO2-emission på 136 g/km.

Den avancerede affjedringsteknologi i BMW X1 omfatter i de baghjulstrukne sDrive-modeller en dobbeltledsfjederbensforaksel i aluminium og i de 4-hjulstrukne xDrive-modeller en dobbeltledsforaksel i stål med trykstang. Alle modeller er udstyret med femledsbagaksel i letvægtskonstruktion, ultrapræcis servostyring, højtydende bremser, Dynamic Stability Control inklusive Dynamic Traction Control og ekstraudstyret Performance Control (variabel fordeling af drivkræfterne til bagakslen), der sikrer endnu mere dynamiske køreegenskaber.


Karrosseriet på BMW X1 er specielt konstrueret til at yde maksimal sikkerhed til passagererne. Standardudstyret omfatter 3-punkts sikkerhedsseler med seleforstrammere ved alle sæder, front- og sideairbags samt hovedairbags i siden, adaptive bremselygter og automatisk kørelys. Xenon-forlygter, adaptive forlygter og fjernlysassistent fås som ekstraudstyr.

I forbindelse med navigationssystemerne Business og Professional, der fås som ekstraudstyr, er BMW X1 som standard udstyret med den nyeste generation af BMW iDrive med controller og genvejstaster i midterkonsollen, integreret kontroldisplay i instrumentbordet samt favorittaster placeret under kontrolpanelet til klimaanlægget. Som alternativ til standardlydanlægget fås avancerede hifi-systemer som ekstraudstyr, og AUX-indgangen, der er standardudstyr, kan også suppleres med en USB-grænseflade. BMW X1 fås endvidere med en lang række assistentsystemer.

 

BMW X1 til salg på biltorvet.dk

BMW X1 2,0 sDrive18d
kr. 244.900
BMW X1 2,0 sDrive18d 5d
kr. 239.900
BMW X1 2,0 sDrive18d
kr. 229.800
BMW X1 2,0 sDrive18d
kr. 219.900
BMW X1 2,0 sDrive18d Van
kr. 214.900
BMW X1 2,0 sDrive20d aut. Van
kr. 239.900
BMW X1 2,0 sDrive18d
kr. 199.900
BMW X1 2,0 sDrive18d aut. Van
kr. 199.800
BMW X1 2,0 sDrive20d Van
kr. 169.900
BMW X1 2,0 xDrive23d aut. Van
kr. 239.900
BMW X1 2,0 sDrive20d aut. Van
kr. 164.900
BMW X1 2,0 sDrive18d
kr. 199.900

Brugte biler fra alle bilmærker