Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Ny BMW X3

1 / 5
  • Ny BMW X3
  • Ny BMW X3
  • Ny BMW X3
  • Ny BMW X3
  • Ny BMW X3

Ny BMW X3

|


Med lanceringen af X3-modellen i 2003 skabte BMW et helt nyt segment i form af en såkaldt Sports Activity Vehicle (SAV) i klassen for mellemstore biler. BMW X3 har med andre ord i over ti år været garant for sportslig køredynamik og fleksibilitet kombineret med lavt brændstofforbrug og CO2-udledning. Anden generation blev lanceret i 2010, og har i høj grad også gjort sig positivt bemærket, og salgstallet for BMW X3 har allerede rundet en million på verdensplan.


Til april kommer så den opdaterede BMW X3, som med et brændstofforbrug på 12,0-21,3 km/liter og en CO2-udledning på 124-193 g/km med sikkerhed vil udbygge modellens førerposition inden for segmentet. Bilen er blevet opdateret på adskillige punkter både udvendigt og indvendigt, og motorprogrammet udvides med to helt nye dieselmotorer, så bilen nu fås med fire dieselmotorer og tre benzinmotorer. Alle motorer har BMW TwinPower Turbo-teknologi, og lever op til kravene i udledningsstandarden Euro 6.


Den nye BMW X3 har et mere muskuløst look end forgængeren i kraft af de nydesignede runde dobbeltforlygter (diodeforlygter kan fås som ekstraudstyr), den endnu mere iøjnefaldende BMW dobbeltnyre, nydesignede for- og bagkofangere samt sidespejle med indbygget blinklys. BMW X3's kabine har fået tilføjet detaljer i krom, midterkonsol i sort højglans samt mulighed for nye interiørlister og indtræk. Udvendigt er der også mulighed for individuel tilpasning med nye karrosserifarver og letmetalfælge, samt den nye udstyrspakke xLine.


Ved lanceringen er der samtidigt verdenspremiere på den nye firecylindrede 2,0-liters dieselmotor med 190 hestekræfter: BMW X3 xDrive20d (tidligere 184 hk), kører ved blandet kørsel 18,5 km/liter, har en CO2-udledning på 143 g/km og et drejningsmoment på 400 Nm. Ved valg af automatgearkasse er brændstofforbruget 7,1 % lavere end forgængeren.


Lige så imponerende tal gælder for BMW X3 sDrive18d med 150 hk (tidligere 143 hk), et drejningsmoment på 360 Nm, klassisk baghjulstræk og manuel 6-trins-gearkasse. Brændstofforbruget ved blandet kørsel er på 20,0 km/liter, og CO2-udledningen på 131 g/km.


Derudover fås BMW X3 med de velkendte motorer: BMW X3 xDrive35d: 313 hk, BMW X3 xDrive30d: 258 hk, BMW X3 xDrive35i: 306 hk, BMW X3 xDrive28i: 245 hk, BMW X3 xDrive20i og BMW X3 sDrive20i (baghjulstræk): 184 hk.
Takket være den banebrydende BMW EfficientDynamics-teknologipakke er den nye BMW X3 udstyret med intelligente løsninger som automatisk start/stop-funktion, coasting-funktion i forbindelse med 8-trins-automatgearkasse, genvinding af bremseenergi og behovsstyrede forbrugsenheder. Den sidste nye (dvs. fjerde) generation af dæk med lav rullemodstand, som reducerer CO2-udledningen med 7 g/km, er ligeledes med til at mindske miljøbelastningen.


I den nye BMW X3 er kontakten mellem bilen og føreren samt netværksforbindelsen til omverdenen endnu bedre end tidligere. Blandt de mange nye BMW ConnectedDrive-tiltag kan nævnes iDrive-controller med indbygget touchpad (til indtastning af tekst med fingeren), parkeringsassistent, BMW Head-Up Display i fuld farve, blændfri fjernlysassistent og Driving Assistant Plus - inklusive vejstribealarm, aktiv fartpilot med Stop & Go-funktion og fodgængerbeskyttelse - samt Real Time Traffic Information (RTTI).

Priser på den opdaterede BMW X3 vil blive offentliggjort inden lanceringen.


BMW X3 til salg på biltorvet.dk

BMW X3 3,0 xDrive35d aut. 5d
kr. 629.900
BMW X3 2,0 xDrive20d aut. 5d
kr. 589.900
BMW X3 3,0d AUT 204HK 5d
kr. 149.800
BMW X3 2,0 xDrive20i 5d
kr. 249.900
BMW X3 2,0 D 5d
kr. 199.900
BMW X3 2,0 xDrive20d aut. 5d
kr. 575.000
BMW X3 3,0 xDrive30d aut. 5d
kr. 219.900
BMW X3 2,0 xDrive20d aut. Van
kr. 164.900
BMW X3 2,0 D Van
kr. 119.900
BMW X3 2,0 xDrive20d aut. 5d
kr. 229.900
BMW X3 2,0 D 5d
kr. 179.900
BMW X3 3,0i aut. 231HK Van
kr. 109.000

Brugte biler fra alle bilmærker