Ford Europa har nu bekræftet at en helt ny Focus RS vil se dagens lys i 2009.

Sammen med meldingen om den nye Focus RS blev der også offentliggjort et billede, som antyder design retningen for den nye model.
2009 modellen vil blive baseret på den nye Focus ST og skal udvikles af Ford Team RS under ledelse af Jost Capito.


"Med to VM rally-titler i bagagen er tidspunktet for at skabe en ny Focus RS helt rigtig", siger John Fleming, president og CEO i Ford Europa. "Med Fiesta og Focus ST har Jost og hans team bevist, at de kan levere spændende og praktiske præstationsbiler. Disse modellers fremgang, kombineret med de positive resultater, betyder at vi nu har en overbevisende forretningsplan for en kompromisløs Focus RS til bilentusiasterne".


De tekniske detaljer afsløres først nærmere lancerings tidspunktet i 2009, men Ford Europa planlægger at vise en koncept version i midten af 2008.
"På samme måde som den nye Focus RS WRC dominerer rally sporten, ønsker vi at den nye Focus RS vil dominere de almindelige veje. Derfor vil vi rette et blik imod nogen af vores fremtidige konkurrenter, når vi arbejder med ydelser, design, køreegenskaber og bremser".


"Vi er altså endnu ikke klar til at offentliggøre tekniske detaljer, men jeg forsikrer at bilen vil være værdig til et Ford RS emblem" siger Fleming.