Ny Honda Hybrid i 2009.
 Honda tror på hybridbilmarkedet og derfor er der to nye hybrid modeller på vej, som skal henvende sig til et bredere publikum end hidtil. Ingen af modellerne har endnu fået en modelbetegnelse, men sløret løftes nu for designretningen og tankerne bag udviklingen.

Den første af de nye modeller vil komme på markedet i starten af 2009, og går under navnet ”New affordable Hybrid” en ny billigere hybridmodel end vi tidligere har set.

Modellen er en 5-dørs hatchback med indretning der giver plads til 5 passagerer, eksteriørdesignet vil være genkendeligt fra Honda’s FCX Clarity (brændsescellebil) Udover reduktionen i vægten på IMA (Intergrated Motor Assist)systemet, vil en prisreduktion af IMA komponenterne resultere i den billigste Hybrid model til dato.

Drivkraften i bilen vil være en benzin motor der kører på traditionel brændstof, suppleret af El motoren som drives af en batteripakke der oplades via den energi bilen skaber ved kørsel og bremsning. Salget forventes at være 200.000 enheder årligt på verdensplan.

Den anden nye Hybrid model vil være baseret på Honda’s CR-Z sports konceptbil som blev vist første gang på Geneve Motorshow. CR-Z udvikles med ønske om at skabe en miljøvenlig bil der har et sporty og iøjnefaldende design og køreegenskaber der matcher.

Med lanceringen af disse to nye hybridmodeller forventer Honda at kunne opnå et årligt slag på 500.000 hybrid biler. Honda har arbejdet intensivt med udviklingen af hybrid teknologien siden 1999 hvor ”Insigt” modellen blev lanceret. De nye Hybrid modeller vil blive produceret på Suzuka fabrikken som også producerer den Civic Hybrid model som allerede findes på vores nabomarkeder.

Honda’s miljøprofil kommer til udtryk ved, at ”Honda forpligtiger sig til at producere og udvikle produkter der tilbyder den højeste grad at miljøvenlighed og med den lavest mulige påvirkning af miljøet”. Hos Honda ønsker man at være forrest i udviklingen af renere og mere brændstoføkonomiske mobilitets produkter.

Honda er for 4. gang i træk blevet udnævnt til at være den ”greenest automaker” af ”the Union of Concerned Scientists”.