Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Ny Murciélago LP 650-4 Roadster

1 / 2
  • Ny Murciélago LP 650-4 Roadster
  • Ny Murciélago LP 650-4 Roadster

Ny Murciélago LP 650-4 Roadster

|

Automobili Lamborghini S.p.A. har netop offentliggjort de første billeder af en ny limited edition Lamborghini Murciélago LP 650-4 Roadster. I Roadster-versionen af den ekstraordinære supersportsvogn har Lamborghini opgraderet den 6,5-liters V12-motor fra 640 hk til nu at yde 650 hk. Vanen tro ledes kræfterne i asfalten via Lamborghinis permanente firehjulstræk, der gennem årerne er blevet en uadskillelig del af Lamborghinis DNA. Den indlysende fordel er et bedre mekanisk vejgreb i enhver tænkelig situation og med et maksimalt drejningsmoment på 660 Nm taler præstationerne sit eget tydelige sprog. Sprinterdisciplinen fra 0-100 km/t er overstået på kun 3,4 sekunder og topfarten er 330 km/t.

Den nye Lamborghini Murciélago LP 650-4 Roadster vil kun blive produceret i en begrænset serie på 50 eksemplarer, der alle bliver malet grå med store orange stafferinger på frontspoiler og sideskørter. De orange LP 650-4-logoer afslører modellens voldsomme potentiale, der yderligere understreges af orange bremsekaliber og en transparent motorhjelm. En udformning som sikrer frit udsyn til V12-motoren, der ligger på langs umiddelbart bag den intime kabine.

Eksteriørets grå og orange farver genanvendes i interiøret, der byder velkommen med samme farvekombination. De skålformede racersæder har læder på siderne og alcantara i midten med orange kontrastsyninger. Det velformede rat er beklædt med sort læder mens skiftepalerne til den sekventielle gearkasse e-gear er malet orange. Som et ekstra design-element er interiøret asymmetrisk, hvilket vil sige at der i førerens del af kabinen er benyttet blødt sort alcantara på instrumentbord, dørsider og centertunnel, mens der i passagerens side af kabinen er benyttet sort naturlæder.

Den højere effekt i Lamborghini-motoren er unik for den nye Murciélago LP 650-4 Roadster-model og demonstrer det store udviklingspotentiale Lamborghini er i stand til med den nuværende motor ligesom det samtidig sikrer modellen sin eksklusivitet.

Lamborghini Murciélago LP 650-4 Roadster kan allerede nu bestilles hos eneforhandler i Danmark, Lamborghini Copenhagen med en forventet levering i maj 2009.

 

Lamborghini Murciélago til salg på biltorvet.dk

Lamborghini Murciélago 6,5 LP 670-4 SuperVeloce 2d
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker