Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Ny Octavia til under 200.000,-

1 / 1
  • Ny Octavia til under 200.000,-

Ny Octavia til under 200.000,-

|

Den nye SKODA Octavia sendes på markedet til en introduktionspris på under kr. 200.000. Den billigste Octavia fås for kr. 199.000 for en 1.2 TSI 86 hk hatchback med Active udstyr. Octavia fås i et bredt modelprogram, der tilbyder kunderne 4 forskellige benzinmotorer og 3 forskellige dieselmotorer. Senere kommer flere motorvarianter på markedet – eksempelvis en RS model med en 2,0 TSI benzin motor med manuel gear og DSG, der kommer til at yde 220 hk. Alle motorer bortset fra 1.2 TSI 86 hk og 1.6 TDI 90 hk kommer som GreenTec motorer med eksempelvis start/stop system, dæk med lav rullemodstand og genvinding af bremseenergien.

Octavia introduceres i et bredt motorprogram, der udover 1.2 TSI 86 hk til intropris kr. 199.000, også fås med en 1.2 TSI 105 hk til kr. 214.000 med Active udstyr. Octavia med 1.4 TSI koster kr. 234.000 ligeledes med Active udstyr, og Octavia med den største benzinmotor, 1.8 TSI 180 hk, koster kr. 299.000 med Ambition udstyr og DSG gear. Den største benzinmotor vil lidt senere også kunne fås med manuelt gear til kr. 279.000 på Ambition niveau. Billigste Octavia med dieselmotor bliver 1.6 TDI 105 hk til kr. 234.000 med Active udstyr. Lidt senere kommer en 90 hk version til kr. 219.000. Derudover kan Octavia med dieselmotor også fås i en 2,0 TDI variant med 150 hk til kr. 279.000 med Ambition udstyr. Alle priser er ekskl. leveringsomkostninger og evt. laktillæg.

Ønskes det komfortable DSG gearskifte, koster det kr. 20.000 i tillæg.

Prisspringet mellem udstyrsniveauerne er følgende: fra Active til Ambition er merprisen på kr. 15.000. Det højeste udstyrsniveau Elegance er muligt for yderligere kr. 25.000 på toppen af Ambition prisen.

Udstyr
Den nye SKODA Octavia er særdeles veludstyret selv fra laveste udstyrsniveau Active. Eksempelvis har Octavia aircondition, el-ruder foran og varme i forsæderne samt splitbagsæde som standard. Sikkerheden er i top med hele 9 airbags samt antiudskridningssystemet ESC og de innovative nyheder Multikollisionsbremse og Kollisionsforberedelsessystem, der også er standard i den nye Octavia. Octavia, fik da også de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs nyeste kollisionstest.

Infotainment
Octavia fås med Amundsen+ navigation med en 5,8” farve touch skærm, der har opkobling af mobiltelefonen til Bluetooth. Det mest avancerede infotainmentsystem til den nye Octavia er Columbus, der er baseret på en 8” farve touch skærm med 3D navigation, DVD afspiller og en harddisk på 64GB. Hvis du ønsker at fuldende infotainmentsystemet, kan du supplere med et Canton sound system. Men så får du også 9 højttalere i kabinen, en subwoofer i bagagerummet og 570 watt i udgangseffekt!

Rummelighed
Den nye Octavia er bygget på den koncernfælles MQB platform, der har gjort det muligt for SKODAs ingeniører at arbejde med den indvendige del i den nye generation Octavia, så den nyeste model er rummelig som aldrig før. Biler er blevet 9 cm længere og 4,5 cm bredere, og akselafstanden er udvidet med næsten 11 cm. Det betyder endnu mere plads til både fører og passagerer, og et af klassens største bagagerum rummer nu helt op til 590 liter.

Smarte løsninger
Octavia rummer en lang række smarte løsninger, der gør det nemmere for ejerne i hverdagen. Eksempelvis isskraberen, der er placeret på indersiden af tankdækslet, så man slipper for at få sne og is på sæderne, når man åbner dørene for at få fat i isskraberen i handskerummet. Endvidere kan man få en affaldsposeholder til lommen i fordørene til alskens småaffald. Eller hvad med en måtte til bagagerummet, der har gummibelægning på den ene side til eksempelvis haveaffald og filttæppe på den anden.

Skoda Octavia til salg på biltorvet.dk

Skoda Octavia 1,4 TSi 140 Elegance 5d
kr. 203.800
Skoda Octavia 1,6 Ambiente 115HK 5d
kr. 19.800
Skoda Octavia 2,0 TDi 150 Elegance 5d
kr. 209.900
Skoda Octavia 1,6 TDi 105 Ambiente Combi GreenLi
kr. 169.900
Skoda Octavia 2,0 TDi 150 Elegance Combi
kr. 274.900
Skoda Octavia 1,6 GLX 101HK 5d
kr. 19.900
Skoda Octavia Combi 2,0 TDI PD Elegance 140HK Stc 6g
kr. 79.900
Skoda Octavia 1,2 TSI Family 105HK 5d
kr. 144.800
Skoda Octavia Combi 2,0 TDI PD Ambiente 140HK Stc 6g
kr. 119.900
Skoda Octavia 1,4 TSI Ambiente 122HK 5d 6g
kr. 97.900
Skoda Octavia 1,6 TDI Greenline 105HK 5d
kr. 129.800
Skoda Octavia 1,9 TDI PD Elegance 105HK 5d 6g Aut.
kr. 99.900

Brugte biler fra alle bilmærker