Škoda Fabias motorprogram suppleres nu med en ny benzinmotor med 12 ventiler, og i den anledning inviterer Skodas forhandlere til åbent hus den 29. og 30. marts fra kl. 11:00-15:00, hvor den nye teknologi kan afprøves.

Motoren er en 1.2 HTP 47 kW/64 hk benzinmotor. HTP står for High Torque Performance og betyder på godt dansk, at den er udviklet med et godt drejningsmoment for øje. Valget af en 3-cylindret konstruktion skyldes ønsket om en effektiv motor med færrest mulige bevægelige dele og dermed lavere brændstofforbrug.

Den nyudviklede 3-cylindrede 1.2 HTP motor med 3 cylindre, som siden september 2002 har kunnet fås i en 6-ventilet Classic-version med 2 ventiler pr. cylinder, følger i hovedtræk de samme konstruktionsprincipper, som hidtil er gennemprøvet i koncernen, men er så tilført den sidste nye avancerede teknologi, som har resulteret i nogen særdeles tiltalende egenskaber.

Hvem vil ikke være henrykt over en halvårlig grøn ejerafgift på kun 760 kr. eller et brændstofforbrug på næsten 17 km/l? Når man så oven i købet får en særdeles livlig og omdrejningsvillig motor, som trækker jævnt og har gode mellemaccelerationer, så vil man opleve, at køreglæden ved Fabias nye 3-cylindrede 1.2 motor er helt i top. Motorerne, som også anvendes i andre af VW-koncernens biler.

Den nye 12-ventilede motorversion leveres med det omfangsrige Comfort-udstyr, som bl.a. indeholder el-opvarmelige forsæder, fjernbetjent centrallås, multijusterbar førerplads, kørecomputer, el-justerbare og –opvarmelige sidespejle og el-betjente ruder foran.

Bilen fås i både hatchback-, sedan- og Combi-version. Prisen for Fabia 1.2 HTP 12V er 146.000 – 156.000 kr. ekskl. leveringsomkostninger.