Ny Renault Mégane i Danmark sidst på året

I første omgang vises to af de planlagte syv versioner: hatchback og sportshatch. Fælles for de to nye Mégane-modeller er et markant design, øget sikkerhed og stor køreglæde.

Renault Mégane II, der forventes at være fremme hos de danske Renault-forhandlere sidst på året, vil i første omgang blive introduceret i to varianter: hatchback og sportshatch. Det bliver således disse to modeller, der får til opgave at bane vejen for en fuldkommen fornyelse af Renault's modelrække i denne klasse.

Markant design
Med designet af Mégane II trækker Renault tydelige linier tilbage til de næsten avantgardistiske Avantime og Vel SatisDet spændende design er kombineret med en helt ny platform og således også helt nye ophæng – både for og bagtil. De er både særdeles præcise og samtidig effektivt isolerede mod støj og vibrationer.

Førende på sikkerhedsområdet
I lighed med sin forgænger og ikke mindst storesøsteren Laguna, der som den første bil nogensinde opnåede fem stjerner i NCAP's crash test, har også målet for Mégane II været at være den bedste i klassen, når det gælder sikkerhed. Mégane II er derfor udstyret med tredje generation af Renault's sikkerheds-system (SRP3), der giver optimal sikkerhed for alle i bilen. Til Mégane sportscoupé introduceres desuden Renault's nyeste udvikling på sikkerheds-området, nemlig en ny type airbag i de to forstole. Den nye, såkaldte 'anti-submarining' airbag har til opgave at holde de kørende på plads i sædet ved kraftige sammenstød. Bredt motorprogramAllerede ved introduktionen vil Mégane II kunne leveres med et bredt motorprogram med tre benzinmotorer (1.4 ltr./95 hk, 1.6 ltr./115 hk og 2.0 ltr./140 hk) og to dieselmotor (1.5 dCi/82 hk og 1.9 dCi/120 hk). Senere udvides programmet med en 2.0 ltr. turbo benzinmotor på 225 hk og en 1.5 dCi dieselmotor med 100 hk.

Mégane II vil først være fremme på det danske marked i slutningen af året, og indtil da vil de danske Renault-forhandlere være leveringsdygtige i det fulde program af den nuværende Mégane-model.