Volkswagen præsenterer den faceliftede topmodel, Phaeton ved udstillingen Auto China 2010 i Beijing. Phaeton produceres på Volkswagens fabrik i Dresden og er med bl.a. firhjulstræk og luftaffjedring som standard, en af de mest komfortable luksus-limousiner skabt til dato. Med den nye forbedrede udgave af Phaeton, viser Volkswagen mærkets ypperste.


Det er endnu engang chefdesigner Walter de Silva, der står for den overordnede linieføring. Særligt er frontpartiet blevet ændret, således at Phaeton virker optisk bredere og mere kraftfuld. Desuden er også silhuetten og bagpartiet ændret optisk.


Ligeledes er Phaeton blevet optimeret med en række tekniske forbedringer. Bl.a. det roste Dynamic Light Assist (kamerabaseret, dynamisk regulering af lyset) og et navigationssystem, der efter ønske integrerer data fra Google i kortvisningen. Der ud over kan Phaeton nu aflæse skilte og visualiserer fx hastighedsbegrænsninger i multifunktionsanlæggets display og den centrale touchscreen placeret i midterkonsollen. Som noget helt nyt genkender systemet også overhalingsforbud og visualiserer disse.

Phaeton vil blive udbudt i to versioner med forskellig akselafstand ligesom man kan vælge bilen med 5 eller 4 sæder. Phaeton bliver udbudt med fire motorvarianter, en turbodiesel og tre benzinversioner. De seks- otte- eller tolvcylindrede motorer yder mellem 240 hk og 450 hk. Standardmotoren i Phaeton bliver en V6 benzinmotor med 280 hk. Herefter følger en V8 benziner med 335 hk og en W12 med hele 450. På dieselsiden fås Phaeton med en V6 TDI. Denne common-rail motor med direkte indsprøjtning yder 240 hk og flytter Phaeton fra 0-100 km/h på blot 8,6 sekunder. Med denne motor under hjelmen tilbagelægger Phaeton gennemsnitigt 11,7 km pr. liter diesel og udleder 224 g CO2 pr. km.

Phaeton eksteriør
Phaeton årgang 2011 er alt efter valgt akselafstand, mellem 5,06 og 5,18 meter lang.  Som nævnt har Volkswagen redesignet hele frontpartiet på koncernens flagskib. Analogt til Volkswagens nye Design-DNA, er det de horisontale linier, der dominerer det nye udtryk.  Modsat de øvrige modeller fra Volkswagen, der er blevet tilpasset design-DNA´et har man hos Phaeton undladt at anvende sort lak ved kølergrillen, men derimod har man designet en helt ny kromfront til Phaeton. Dette og de helt nye forlygter giver Phaeton et markant ydre, der lægger afstand til Volkswagens øvrige modeller. Dermed har designerne ønsket at udtrykke Phaetons selvstændige karakter.

Går man mere i detaljer, ser man, at Phaeton med en mere oprejst front, en stram geometri og spillet mellem mat og blankt krom i kølergrillen har fået et mere markant udtryk end tidligere. Den horisontale forening af kølergrill og forlygterne betoner samtidig bilens bredde. Centralt i kølergrillen er det klassiske Volkswagen logo igen placeret. De nye forlygter er med Bi-Xenon og integreret kurvelys. Ikke kun i designet, men også rent teknisk er der her tale om en hel ny generation af lygter.
For det første: Såvel kurvelyset som det statiske kurvelys er udført som stilistisk prægnante LEDs.
For det andet: Phaeton kan ligesom den nye Touareg også fås med Dynamic Light Assist. Den komplekse teknologi genkender vha. et kamera integreret i bakspejlet, andre trafikkanter og regulerer automatisk lyset herefter. Såledesundgår man, at modkørende eller foankørende medtraffikanter blændes. Samtidig har føreren af Phaeton optimal belysning i alt slags vejr og på alle tider af døgnet. Last but not least har man valgt at lakere underste del af kofangeren i vognfarven, hvilket skulle give Phaeton et mere sportsligt udtryk.

Bagtil er den største forandring sket ved, at man har udstyret Phaeton med nye LED-baglygter. Bl.a. får Phaeton en letgenkendelig nat-grafik: baglygterne er udstyret med et visuelt LED-bånd, formet som et M. Bagtil har man også redesignet kofangeren. En ny tredelt kromliste pryder kofangeren bagpå, og dennes nederste del er ligeledes lakeret i vognfarven. Betragter man Phaeton fra siden, falder de nye lister, smallere LED-blinklys i sidespejlene og nye 18" fælge som noget af det første i øjnene.

Phaeton interiør
Interiøret i Phaeton har ry for at være af allerbedste kvalitet. Der er tale om komfort og elegance i overmål. Sæderne er ekstremt ergonomiske og 18-vejs indstillelige, dvs. man kan regulere dem, så de er skræddersyede til den enkelte. Alle de mange funktioner i Phaeton, skulle nu blive betjent mere intuitivt end tilfældet var med forgængeren. Phaeton kan bestilles med fem sæder , men efter ønske kan man også bestille Phaeton med to enkeltsæder bagi, der ligeledes kan indstilles elektronisk. Desuden kan Phaeton også bestilles med ekstra akselafstand, hvilket betyder en forlængelse på 12 cm. Dekorindlæg, læderindtræk og udstyrsdetaljer som fx køleskab eller multimedie-systemer fra Volkswagen Exclusive, kan bestilles helt efter eget ønske. Dermed er der praktisk taget en uendelighed af muligheder for at individualisere den nye luksus-limousine fra Volkswagen. Dette gælder også for det helt nye multifunktionsrat, der kan leveres i læder eller den ønskede træsort, eller en kombination af disse.

<
Elektroniske assistentsystemer
Til den nye Phaeton vil man kunne vælge Dynamic Light Assist, ACC (automatisk distanceregulering), Front Assist (overvåger de umiddelbare omgivelser) og Side Assist (Sporskifteassistent - advarer i potentielt farlige situationer). Et dæktryks-kontrolsystem sørger for højnet sikkerhedstandard.

Info- og entertainmentsystemer
Phaeton vil være udstyret med letbetjente radio- og navigationssystemer (RCD 810 og RNS 810), der via en 8 " stor touchscreen skaber en intuitiv funktionsenhed med klimaanlæg og multimedier.

Online-tjeneste: Med den nye Phaeton tilbyder Volkswagen som noget nyt, i sammenhæng med Navigationsanlægget RNS 810, der råder over 30 GB, en internetbaseret Google-funktion som supplement til kortvisningen. Data bliver via en Proxyserver integreret online i systemet. Den viste grafik på touchscreenen svarer til Google-maps´grafik „Satellit", eller grafikken „Hybrid" fra iPhone. I Phaeton bliver sattelitbillederne således brugt til at supplere rutebeskrivelsen i navigationsanlægget. Særligt interessant er de såkaldte POI - Points of Interest. Adresser, seværdigheder, butikker, læger eller restauranter kan findes på få sekunder og integreres i navigationsanlæggets vejvisning.

Men info- og entertainmentsystemet kan mere end at finde vej. Takket være et kamera integreret ved bakspejlet genkender Phaeton skiltning og viser informationerne på skærmen eller i multifunktionsanlæggets display. Det er ikke blot hastighedsbegrænsninger, som systemet formidler, men også tillægsoplysninger som fx gældende tidsrum eller ved "glat føre". Som det første af sin art på verdensplan genkender systemet også overhalingsforbud.