Sikre og kølige nyheder til Škoda Fabia

Škoda introducerer nu en ”standard-pakke” til Fabia Comfort.

Standard-pakken består dels af fabriksmonteret aircondition (termostatstyret), som indtil nu kun har været mulig i Fabia Elegance og i kampagnebilen ”Breeze”, og dels af en fartpilot (ligeledes fabriksmonteret), som til sammen giver en fantastisk behagelig kørekomfort.

Prisen for standard-pakken er kun + 5.000 kr. og den fås som nævnt til alle Fabia Comfort versioner.

Derudover sætter Škoda ekstra fokus på sikkerheden ved uden merpris at introducere anti-udskridningssystemet ESP på alle de Fabia motorversioner, hvor det er teknisk muligt – det vil i praksis sige alle Fabia med 75 hk eller derover.

Så vælger man fx den i forvejen veludstyrede Škoda Fabia Comfort 1.4/75 hk med standardpakken, vil man være utroligt godt kørende – både hvad angår udstyr og komfort, men sandelig også rent sikkerhedsmæssigt.

Begge disse nyheder træder i kraft fra mandag d. 14. juni, og alle landets autoriserede Škoda-forhandlere byder velkommen i forretningen til en uforpligtende snak om både sommer, komfort og sikkerhed.