Opel Astra

Ny Astra OPC, kompakt sportsudgave

Astra Diesel Hybrid, en konceptbil med første 2-trins hybridsystem

Den nye Astra GTC klar til lancering, til Danmark i midten af marts

Opel viser tre verdenspremierer, en europæisk premiere og mange andre produkter på den internationale biludstilling i Geneve, som i år er nummer 75 i rækken, og åben fra 3. til 13. marts.

Ny er den anden generation af Opel Zafira, som kommer til salg sidst i august på det danske marked sammen med anden generation af varebilen Zafira Flexivan, og Zafira har fået følgeskab af specialudgaverne fra Opel Performance Center, Zafira OPC med 240 hk og Astra OPC, der begge vises for første gang. De er begge højtydende sportsversioner, som lanceres i efteråret. De er fortrop for en række kommende sportsversioner fra Opel.

Astra Diesel Hybrid er et koncept, som for første gang vises i Europa. Bilen har verdens første 2-trins hybrid system.

I perlerækken af nye modeller fra Opel viser også den nye Astra GTC, som snart lanceres, og kommer på det danske marked midt i marts. Den er tredje version af den nye Astra, og den mest dramatiske fortolkning af det design, der præger Astra-serien.

Denne GTC (Gran Turismo Compact) er den førte fabriksfremstillede bil, der kan tilbydes med en panoramaforrude, der går helt tilbage til stolpen bag døren, og skaber en lys og ”cockpitagtig” kabine.

Verdenspremiere: Astra OPC

Den salgsklare version af den Astra High Performance konceptbil, der blev vist på biludstillingen i Paris sidste år, er nu klar som Opel Astra OPC, og den har verdenspremiere på udstillingen i Geneve, baseret på Astra GTC, til salg i Danmark midt i marts.

Astra OPC har den samme 240 hestes 2,0 turbo motor som Zafira OPC, og det gør Astraen til en af de kraftigste forhjulstrukne biler på markedet. Det maksimale drejningsmoment er 320 Newtonmeter, og det giver store kræfter ved lave motoromdrejninger. Nul til 100 klares på under syv sekunder, topfarten er over 240 km/t. Astra OPC er forsynet med det avancerede elektronisk styrede IDSPlus chassis og kontinuerlig dæmpnings kontrol (CDC), som er tunet endnu mere sporty til OPC udgaven. Bilen har specielle 18 tommer hjul som standard, med mulighed for at tilkøbe 19 tommer hjul. Bremseskiverne er malet i den typiske blå OPC farve, og bremsesystemet er med ventilerede skiver foran og skiver bagtil.

Astra OPC og Zafira OPC er udviklet af ingeniørerne på Opels International Development Center i Rüsselsheim i tæt samarbejde med teamet hos OPC = Opel Performance Center.

Europapremiere : Astra Diesel Hybrid

Opel Astra Diesel Hybrid præsterer en brændstofbesparelse på op til 25 procent, uden at kørepræstationerne forringes. Efter verdenspremieren i Detroit i januar har den europapremiere i Geneve, udstyret med et 2-trins hybrid system med en 1,7 liters CDTI dieselmotor. Den er baseret på produktionsudgaven af Opel GTC og er bygget i Rüsselsheim. Dette verdens første 2-trins hybridsystem videreudvikles i et samarbejde mellem GM og DaimlerChrysler og er baseret på en hybrid-elektrisk diesel teknologi udviklet af GM, gennem bl.a. praktiske testkørsler i 335 bybusser i USA.

Det specielle system kan tilpasses biler med træk på forhjulene, baghjulene, eller alle fire. Og kan tilpasses både benzin- og diesel-drift.

Når systemet kaldes 2-trins skyldes det, at trin 1 omfatter kørsel ved lave hastigheder og med mindre vægt, her kører bilen med tre muligheder: ren eldrift, motorkraft (på diesel eller benzin) eller en kombination af el og brændstof.

I bykørsel giver ren eldrift økonomisk fordel også ved at motoren er stoppet, når man kører stop-and-go-trafik.

I det andet trin, oftest i brug ved motorvejskørsel, deaktiveres benzinmotorens cylindre, når der er ikke er stort kraftbehov, og omvendt kan elmotorerne give ekstra kraft, når det er nødvendigt, på stigninger eller ved tunge træk.

Denne 2-trins hybrid løsning er faktisk en optimal sammensmeltning af en fuld hybrid og en særdeles avanceret automatisk gearkasse. Systemet fylder ikke mere end en traditionel automatisk gearkasse, og kan derfor indbygges også i biler i mellemklassen, som denne Astra OPC skal demonstrere. Brændstofforbruget med denne 125 hestes 1,7 CDTI common rail motor kombineret med to elektriske motorer på 3o og 40 kW er i snit over 25 km/literen ifølge den europæiske MVEG målenorm.

Den nye Astra GTC

Den nye Astra GTC er den tredje version i Astra serien. Den sporty bil har helt sit eget udseende, er lidt lavere og er helt sig selv. Kun motorhjelmen og forreste stødfanger er ”lånt” fra den 5-dørs Astra.

Som ekstraudstyr fås en panoramaforrude, der strækker sig udelt helt tilbage til førerens hovedstøtte. Det skaber en helt ny lys og luftig fornemmelse i kabinen.

Midt i marts kommer den tredje version af Opel Astra på det danske marked. Priserne på Astra GTC Limited starter ved 240,725 kroner for modellen med 1,6 liters Twinport 105 hestes motor. Det er en iøjnefaldende og helt speciel 3-dørs model, der fås med op til 200 hestekræfters turbomotor. Denne GTC 2,0 Turbo Sport Limited koster 364.650 kr. Topmodellen er præget af en særdeles lang udstyrsliste, bl.a. omfattende 6-trins gearkasse, sænket sportsundervogn, ESP, alupedaler og 17 tommer alufælge. Den tredje motorvariant er en 1,8 liters på 125 hk. Med denne motor er prisen for Opel GTC 1,8 16V Limited 253.175 kr.