Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Opel Insignia 2,0T 4x4

1 / 6
  • Opel Insignia 2,0T 4x4
  • Opel Insignia 2,0T 4x4
  • Opel Insignia 2,0T 4x4
  • Opel Insignia 2,0T 4x4
  • Opel Insignia 2,0T 4x4
  • Opel Insignia 2,0T 4x4

Opel Insignia 2,0T 4x4

|

Når en bil får påhæftet titlen "Årets Bil i Europa 2009", så er bunden ligesom lagt for, hvad man skal forvente sig under en test. Samtidig har mængden af reklamer for Opel Insignia været enorm, hvilket også er med til at hæve forventningerne. Det var derfor også med stor glæde, at vi modtog den nye Insignia her på redaktionen - og det blev bestemt ikke ringere af, at modellen, vi skulle teste, var den 2,0 liters turboversion med 220 hk og firehjulstræk.

Lidt historie
Insignia er afløseren for den nu udgåede Vectra - en af Opels absolut bedst sælgende biler igennem tiderne. Vectra så dagens lys tilbage i 1988, hvor den afløste Opel Ascona. Desværre for Vectra, så fik den måske nok lov til at leve lidt for længe, hvilket var begyndt at smitte af på den i pressen. Motorjournalister over hele verden begyndte at kalde modellen for kedelig og uinspirerende at køre i. Dette kunne Opel naturligvis ikke have hængende på sig, så de valgte helt at udskifte Vectra modellen, inklusiv navnet.

Inden introduktion af Insignia, var der meget snak i krogene om, hvad Opel nu ville finde på. Om det ville blive noget interessant eller bare en opdateret Vectra. Svaret fik vi små bidder ad gangen, og ved den store introduktion stod det klart for enhver, at det bestemt ikke var en opdateret Vectra. Opel kalder selv Insignia for starten på en ny æra - lad os se, om de har ret.

Design
Hvor Vectra var kantet og en smule klodset, så er Insignia det absolut modsatte. Smukke afrundede former og masser af imponerende små detaljer, er kendetegnende for Insignia. Det næsten coupéagtige design bringer tankerne hen på biler i langt dyrere klasser, som f.eks. Mercedes-Benz CLS. Den smukke hældende taglinie og de brede hofter giver et klart indtryk af, at vi her har med en bil at gøre, hvor ingeniører og designere har haft skønhed og dynamik øverst på "to do listen". Spørgsmålet er så bare, om det smukke design har gjort, at man er gået på kompromis andre steder? Ja, det har det.

Indvendigt
Det smukke ydre har desværre den ulempe, at pladsen på bagsædet bliver meget trang. For det første er benpladsen ikke imponerende, men den kan dog accepteres. Det kan man desværre ikke sige om pladsen til hovedet. Jeg er selv 1,78 cm høj og havde store problemer med at sidde behageligt, idet mit hoved ramte loftet pga. den lave taghældning. Det er virkelig en irriterende detalje, når komforten på bagsædet ellers er så lækker i form af dejlige materialer og gode sæder.

Hopper vi fra bagsædet og over til forsædet, så er situationen helt anderledes. Man sidder perfekt i de lækre sæder, og følelsen af at sidde i et cockpit er virkelig tilstede. Som chauffør er det nemt at finde sig til rette, og en detalje som f.eks. den lille afkortede gearstang, der gør, at man føler at ens arm går i et med gearkassen, er perfekt. Der er ingen tvivl om, at "bag rattet" er det rigtig sted at opholde sig i Insignia.

Den samlede kvalitetsoplevelse i kabinen er virkelig god. Der er ikke "små smuttere" nogen steder - men i stedet gode detaljer i gode materialer.

Teknik
Vælger du en Insignia, vil du blive overvældet af alt det elektroniske udstyr, det er muligt at udstyre den med. En lækker og brugbar detaljer er systemet, der genkender vejskilte og orienterer dig om, hvor stærkt du må køre. Et lille kamera i bakspejlet genkender simpelthen alle fartskilte og viser dem grafisk i instrumentpanelet. Systemet virker upåklageligt og genkender alle skilte, om så du vælger at køre igennem et område med masser af vejarbejde og intens og forvirrende skiltning - rigtig godt!

Vores testbil var desuden udstyret med fabriksmonteret navigation. Systemet virker godt og har en glimrende grafik. Desværre er den måde, hvorpå den kvindelige stemme fremfører ruten, ganske forvirrende. Et eksempel kunne være: "drej nu til højre om hundrede meter". Her ville: "drej til højre om hundrede meter" eller "om hundrede meter, drej til højre", være at foretrække. Vi tog os selv i at misforstå hende adskillige gange og snuppe en tidligere vej pga. ordet "nu". Dette er selvfølgelig en detalje - men det er jo detaljerne, der er afgørende i den sidste ende.

Køreoplevelsen
Vores Insignia var udstyret med en lækker 2,0 liters turbomotor med 220 hk. Motoren er virkelig lækker, og de mange hestekræfter passer godt til bilen - selvom de ikke gør den til en voldsom racer - men derimod en behagelig men kvik vogn. Accelerationen fra 0-100 km/t er et overstået kapitel på 7,6 sekunder, og topfarten er 242 km/t. På trods af de mange kræfter, så løber Insignia 2,0 turbo 11,4 km/l i gennemsnit, hvilket må siges at være acceptabelt for en 1,6 tons bil med firehjulstræk.

Firehjulstrækket giver Insignia ekstra bid på de snoede veje, hvilket er et stort plus, både for køreoplevelsen og for sikkerheden. Og når vi nu taler om sikkerhed, så er Insignia naturligvis med helt fremme på dette område. De maksimale 5 stjerner hos EuroNCAP er naturligvis opnået uden problemer.

Plusser og minusser
Personligt er jeg en varm fortaler for Insignia. Bilen har så mange detaljer og så lækkert et design, at den imponerer mig på bedste vis. Den 2,0 liters turbomotor, firehjulstrækket og den lækre 6-trins gearkasse er en god cocktail, der er med til at sikre en perfekt køreoplevelse i alle situationer. Desværre trækker problemet omkring bagsædet ned, og jeg må sige, at jeg ønsker, at Opel havde valgt at strække taglinien lidt længere, låne lidt af det 500 liter store bagagerum og derved sikre måske 2-3 cm ekstra plads i hovedhøjden. Opel har dog allerede løsningen på problemet, og det hedder Insignia Tourer. Stationcarmodellen af Insignia er nemlig kommet på markedet, og her er taghældningen helt anderledes - hvilket vi ser frem til at teste.

Konklusion
Opel Insignia den rette vinder af "Årets Bil i Europa". Den byder på så mange detaljer og så smukt et design, at man som bilelsker kun kan være imponeret. Herhjemme er Insignia samtidig til at komme i nærheden af rent prismæssigt, hvor det er muligt at få en 1,8 liters model med 140 hk for 309.900,-. Vil du gerne have lidt mere power, så koster f.eks. denne 2,0 liters turbo fra 419.900,- og opefter, afhængigt af udstyr. Er du til diesel, så er det muligt at vælge imellem fire forskellige modeller. Så alt i alt, ser det bestemt lyst ud for Opel Insignia, som jeg uden problemer vil anbefale på det varmeste.

 

Af

Opel Insignia til salg på biltorvet.dk

Opel Insignia 2,0 CDTI DPF Cosmo 160HK 6g
kr. 189.800
Opel Insignia 2,0 Turbo Cosmo 220HK 6g
kr. 239.900
Opel Insignia Sports Tourer 2,0 CDTI Cosmo 163HK Stc 6g Aut.
kr. 239.900
Opel Insignia Sports Tourer 1,4 Edition 140HK Stc 6g
kr. 199.800
Opel Insignia Sports Tourer 2,0 CDTI DPF Edition 130HK Stc 6g
kr. 174.900
Opel Insignia OPC 2,8 Turbo 4x4 325HK 5d 6g
kr. 249.900
Opel Insignia 1,4 Edition 140HK 5d 6g
kr. 289.900
Opel Insignia 1,4 Turbo Edition 140HK Stc 6g
kr. 269.900
Opel Insignia OPC 2,8 Turbo 4x4 325HK 5d 6g
kr. 289.900
Opel Insignia 1,4 Edition 140HK 5d 6g
kr. 179.900
Opel Insignia 1,8 Edition 140HK 5d 6g
kr. 167.900
Opel Insignia 2,0 Turbo Cosmo 4x4 Start/Stop 250HK 5d 6g
kr. 259.900

Brugte biler fra alle bilmærker