Opel Zafira og Meriva havde førertrøjen påi årets første halvdel

General Motors solgte lidt flere biler, nemlig 2.058, i første halvår af 2006 i forhold til samme periode sidste år.

Under GMs ”hat” findes Opel, Saab, Chevrolet, Vauxhall, Cadillac, Hummer og Corvette.

GMs andel af det voksende europæiske marked er i de første seks måneder uændret 9.4 procent, samme tal som for hele 2005. GM solgte i dette års seks første måneder 1.070.508 biler i Europa.

En særlig stor vækst fandt sted i Rusland med hele 48 procent, til 52.699 biler i halvåret. Rusland er det af de stærkest voksende markeder meden vækst på 20 procent, som GM altså overgik i de seks måneder.

GMs største mærke i Europa er Opel og søstermærket Vauxhall. Halvåret bød på 855.857 salg, mod 880.805 sidste år. Det gav en markedsandel på 7,5 procent.

Den største salgsfremgang skete i Norden, Holland, Belgien og Østeuropa. Markedsandelen steg bl.a. i Danmark, fra 4,4 til 5,5 procent, i Holland (fra 8,8 til 9,8 procent), i Ukraine (fra 1,3 til 2,3 procent) og i Polen (8,4 før, nu 9,4 procent).

Zafira og Meriva havde førertrøjen på i første halvdel af 2006 indenfor segmentet for mellemstore multibiler i hele Europa. Salget af Zafira steg med 27 procent = et plus på 34.000 biler til i alt 127.000 stk.

Der blev sat en rekord for Opels varebiler. Salget steg med 2.600 styk til i alt 98.000, 3 procents øgning. Vivaro alene slog rekorden med et plus på 4.000 biler til totalt 37.000.

Saabs salg globalt slog alle rekorder. Den største vækst fandt sted i Europa med en øgning i salget af 24.3 procent (+ 9.924 biler) til 50.695. I Danmark blev der købt 470 Saab i årets første seks måneder, en stigning i forhold til samme periode sidste år på 42 procent.