Zafira sætter omgangsrekord på Nürburgring

Det er banerekord nummer to for OPC modeller fra Opel

Manuel Reuter har sat omgangsrekord på racerbanen Nürburgring på otte minutter, 54,38 sekunder i Zafira-klassen for kompakte multibiler.

Opel har nu to omgangsrekorder på den tyske racerbane Nürburgring. Denne gang var det Zafira OPC med den tidligere fabrikskører Manuel Reuter bag rattet, der satte rekorden for kompakte multibiler på otte minutter, 54,38 sekunder på Nürburgrings Nordschleife.

Det var også Manuel Reuter, der i oktober satte en ny rekord for 2-liters biler. Dengang kørte Reuter en Astra OPC.

Opel Zafira OPC er en af verdens hurtigste masseproducerede multibiler, og så tilbyder den fremragende køreegenskaber sammen med den indbyggede fleksibilitet og anvendelighed.

Basis for køreoplevelserne er Opels 2-liters turbomotor, som i OPCaftapning yder 240 hestekræfter, og giver en acceleration fra nul til 100 kilometer i timen på 7,8 sekunder, topfart 238 km/t.