Verdenspremiere på den stærkeste Passat nogensinde

Verdenspremiere på den 300 hk stærke Passat R36 på Essen Motorshow

Passat R36 kommer til Danmark både som Limousine og Variant

Når Essen Motorshow i disse dage slår dørene op for publikum, står Volkswagen klar med verdens-premieren på den nye Passat R36, der bliver den stærkeste Passat nogensinde. Den nye power Passat drives af en sekscylindret 3,6 liter benzinmotor med direkte FSI-indsprøjtning og 300 hk.

De mange hestekræfter håndteres på overbevisende facon af den automatiserede DSG-gearkasse med dobbelt kobling og overføres til underlaget af det permanente 4-Motion firehjulstræk. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t (Limousine). Med en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på bare 5,6 sekunder (Variant: 5,8 sekunder), bliver den nye Passat R36 den hurtigste Volkswagen på markedet.

Den nye Passat R36 er udviklet af ”Volkswagen Individual”, der er specialister i hurtige specialmodeller og Passaten er således den anden model i den sporty ”R” serie, der blev grundlagt med den 6-cylindrede Golf R32. Denne hurtige Golf model blev på kort tid indbegrebet af power og succes. Den første Golf R32 med 241 hk var baseret på den fjerde Golf generation og blev introduceret i midten af 2002. Efter at være solgt i mere end 14.000 enheder opstod idéen derfor naturligt om i fremtiden at udvikle en hel serie af R-modeller.

I efteråret 2005 så den anden Golf R32 version dagens lys., Denne model fik 250 hk og 4-Motion firehjulstræk og solgte, som den tidligere R32, forrygende og dannede grundlag for udviklingen af den nye R36, der vil sætte en helt nye standarder for hvor sportslig en Passat kan være.

Passat R36 udstråler dynamik i sit visuelle udtryk, der blandt andet kendetegnes ved en front stødfanger der er speciel for ”R”-modellen. Kølergrillen på denne Passat model er i mat krom med dobbeltlameller i aluminiumslook samt køleluftindtagene med lameller der er typiske for ”R”-modellen.

Bagpartiet af Passat R36 Limousine har en nyudviklet spoiler på bagagerumsklappen og Passat Variant R36 har tilsvarende en effektiv tagspoiler, der giver ekstra downforce og vejgreb til baghjulene.Begge karrosseriversioner prydes af forkromede dobbelte udstødningsrør. Set fra siden kendetegnes R36 modellerne bl.a. af de nyudviklede 18” ”Omanyt” letmetalfælge og brede skærmkanter i bilens farve.

Helt på linie med Golf R32 udviklede Volkswagen Individual et interiør helt specielt til Passat R36. Instrumentbord, dørpaneler og midterkonsol er således forsynet med ”Engine Spin” dekor-indlæg. Det specielle R-design multifunktions læderrat ligger perfekt i hænderne. På den nederste eger af rattet har den tilmed et R36-logo i metal. De sportslige pedaler er naturligvis udformet i rustfrit stål.

Derudover er den nye R36 født med el-indstillinge sportssæder, der kan justeres i 12 retninger. Vælges læderversionen af sportssæderne vil de kunne indstilles elektrisk i hele 14 indstillinger og de elektrisk indstillelige sidevanger på sæderne kan justeres til at giver optimal støtte til fører og passagerer af vidt forskellig statur. Panellisterne er naturligvis forsynet med R36 indskrift og en automatgearvælgeren er i aluminium.

Den nye Passat R36 forventes introduceret på det danske marked i forsommeren 2007. På nuværende tidspunkt kendes udsalgspriserne ikke på Variant eller Sedan versionen af Passat R36.

Overblik over det væsentligste R36 udstyr: (uddrag)

Eksteriør:

forkromede dobbelte udstødningsrør

bixenonlys

blålakerede bremsekalibre

tagkantspoiler (Variant)

spoiler til bagagerumsklap (Limousine)

kølergrill i mat krom, lameller i aluminiumlook med påskriften ”R36”

ventilationsgitter med lameller

R-specifikke stødfangere foran og bag

baglygter i LED-teknik, afblændede

brede skærmkanter i bilens farve

beskyttelseslister i krom på siden og bag

brede paneler i bilens farve

liste forneden på døren i bilens farve

18” letmetalfælge ”Omanyt” (dæk: 235/40)

Interiør:

automatgearvælger i aluminiumlook

dekorindlæg Engine Spin lys

panellister foran med R36-påskrift

kombiinstrument med R-logo og hvidt lys

pedalkapper i R-design

R-specifikt multifunktionsrat i læder

sædeindtræk og dørbeklædninger i vævet stof ”Monte Carlo”

sportssæder foran, elektrisk 12-vejs indstilling, R-logo i ryglæn

sportssæder bag, ryglæn der kan lægges ned, med midterarmlæn

forsæder og ydre bagsæder med varme

Farver:

Biscay Blue, Refelkssølv metallic, United Grey metallic, Deep Black perleeffekt