Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Peugeot 206 CC 1.6

1 / 11
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6
  • Peugeot 206 CC 1.6

Peugeot 206 CC 1.6

|

Peugeot har igennem de sidste mange år lanceret nogle helt suveræne design, hvor specielt 206 modellen skilte sig ud, da den i 1999 dukkede op på de danske veje, som en mellemting mellem den daværende 106 model og 306 model. 206 blev med et en af danskernes yndlinge. Den var kvik, så godt ud, havde lækre køreegenskaber og så var den til at købe for penge. En opskrift, som Peugeot har det med at gøre brug af. Men, det virker og falder helt sikkert i god jord hos de afgiftsplagede danske forbrugere.

Cirka et år efter introduktionen af 206, tog Peugeot endnu et designmæssigt skridt og lancerede 206 CC. En cabriolet version af 206 modellen, hvilket der ikke var noget usædvanligt i – men denne model havde ståltag, der på cirka tyve sekunder folder sig sammen og gemmer sig væk i bagagerummet. En designmæssig detalje, der ikke umiddelbart før var set på en bil i denne klasse.

206 CC blev hurtig meget populær og ikke bare i Danmark men i hele Europa. Ideen med et fast tag i stedet for en kaleche, faldt altså i god jord hos køberne. Specielt kvinder fandt den lille bil interessant og 206 CC blev da også hurtig en ”bil nummer 2” i flere husstande. For selvom bilen er smart og har fine detaljer, så er den, uden at fornærme nogen, meget feminin.

206 CC byder på to valgmuligheder, når det drejer sig om motorer. Den mindste er en 1,6 liters med 110 Hk og den største er den 2,0 liters med 138 Hk, som vi finder i 206 GTi. Vi testede den 110 Hk stærke 1,6’er, der i den ”normale” S16 model gør det rigtig godt. Og det gør den for sin vis også i 206 CC, selvom den har 100 Kg mere at slæbe rundt på. Dog skal det siges, at den 1,6 liters motor mere er til cruise end race.
Med en 0-100 Km/t tid på 11,2 sekunder er der ikke meget sus i skørterne når pedalen trædes i bund – men det er egentlig også lige meget, da bilens primære opgave er at se godt ud og trække nysgerrige blikke. Og det gøres ikke så godt, hvis bilen er væk inden man får set sig om. Topfarten i den lille 206 CC’er er 193 Km/t. Ønsker du der imod mere knald på når speederen trykkes ned, ja så byder den lækre 2,0 liters model på en accelerationstid der hedder 8,9 sekunder. Så lugter det da lidt af race.


Selvom man får et bagsæde med i CC modellen, så skal man bestemt ikke regne med at det kan bruges til andet en et sæt golfkøller, et par indkøbsposer eller hund. Der er ingen plads bag forsæderne og ikke engang et barn kan finde sig til rette. Men, mon ikke at bagsæderne er tiltænkt en funktion, der minder meget om bagagerum. For selve bagagerummet er med sine 200 liter (400 med taget oppe) ikke blandt de største. Dette er selvfølgelig pga. ståltaget, der sluger det meste af pladsen.

Rent køredynamisk adskiller CC modellen sig ikke voldsomt fra modellen med fast tag. Peugeot har gjort det ganske glimrende mht. afstivning af karosseriet og man føler derfor ikke at der går ”gummi” i det hele, når bilen presses lidt. Ganske godt gået af Peugeot.

Interiøret i 206 modellen er efterhånden ved at halte noget bagefter. Plastkvaliteten er ikke blandt de bedste. Den virker meget hård og kantet og trænger til et facelift. Et facelift vi desværre ikke får, i den nærmeste fremtid, ifølge Peugeot selv.

Peugeot lover 14,3 Km/l i EU-mix. Til den påstand kan vi kun smile og tilslutte os. Vi holdt 14,1 Km/l ved blandet testkørsel. Og med en tankvolume på 47 liter, skulle det være muligt at runde de 650 Km på en tankfuld.

Rent prismæssigt er Peugeot 206 CC ganske attraktiv. Knap 250.000,- kroner for en 1,6 liters med 110 Hk og godt 45.000,- kroner mere, hvis du vil have den 2,0 liters version. Fornuftige priser, når man kigger på de få konkurrenter, der findes til netop CC modellen.

Spørgsmålet er så om jeg personligt ville vælge en 206 CC model. Dertil må svaret være ja – til min kæreste. For selvom 206 CC byder på mange lækre detaljer, herlige køreegenskaber og to gode motorer – ja, så føles den stadig som en ”pige-bil”. Vel og mærke en pige-bil, jeg ikke havde noget imod at låne en gang imellem.
    

Peugeot 206 til salg på biltorvet.dk

Peugeot 206 1,4 HDI Comfort Plus 70HK 5d
kr. 29.900
Peugeot 206 1,4 HDI SR 70HK 3d
kr. 21.900
Peugeot 206 1,4 XR 75HK 3d
kr. 19.800
Peugeot 206 SW 1,4 75HK Stc
kr. 20.000
Peugeot 206 1,4 HDI Performance 70HK 5d
kr. 44.900
Peugeot 206 S-Line 1,4 HDI 70HK 5d
kr. 36.900
Peugeot 206 X-Line 1,4 HDI 70HK 5d
kr. 34.900
Peugeot 206 1,4 HDI Comfort Plus 70HK 5d
kr. 49.900
Peugeot 206 CC 1,6 110HK Cabr.
kr. 54.900
Peugeot 206 1,4 HDI Performance 70HK 5d
kr. 44.990
Peugeot 206 CC 1,6 110HK Cabr.
kr. 59.800
Peugeot 206 CC 1,6 110HK Cabr.
kr. 49.900

Brugte biler fra alle bilmærker