I forbindelse med præsentationen af regnskabet for første halvår offentliggjorde PSA Peugeot Citroëns nye koncerndirektør, Philippe Varin, planerne om at lancere en 3008 med en CO2-udledning på kun 50 g/km: ”Vi har sammen med vores strategiske leverandører igangsat et projekt, der har som mål at lancere en genopladelig HDi dieselhybrid-udgave af 3008 i 2012.


Denne version af 3008 vil udlede blot 50 g CO2 pr. km.” PSA vil udvide modelprogrammet for de to mærker med flere modeller med lav CO2-udledning over de næste tre år. I 2009 og 2010 lanceres således små dieselmodeller, der udleder mindre end 99 g CO2 pr. km, derefter en el-bil i slutningen af 2010 og to dieselhybrid-biler i 2011.