Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Peugeot 307 2.0 SW 7-pers

1 / 11
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers
  • Peugeot 307 2.0 SW 7-pers

Peugeot 307 2.0 SW 7-pers

|

Når man har 4 biler på Top 10 over de mest solgte på det danske marked – ja, så må man jo gøre et eller andet rigtigt. Peugeot har længe været blandt danskerne favoritter pga. en kombination af fornuftige priser, smart design og gode køreegenskaber. Samtidig finder man det franske mærke i stort set alle bil-klasserne. I mellemklassen er Peugeot repræsenteret med 307 modellen, som også fås som stationcar – og i dette tilfælde i den såkaldte SW version, hvor glastag og en ekstra sæderække kendetegner modellen.

Designet
Designet på SW modellen adskiller sig kun fra den alm. stationcar ved at have et glastag på cirka 1½ meter. Det fungerer egentlig som et stort soltag, dog uden at det kan åbnes. Et spøjst påfund der er til stor glæde for de små, men så sandelig også for de voksne. En tur igennem midtbyen eller under den klare stjernehimmel får helt ny betydning i en SW model.

De designmæssige linjer fejler absolut ikke noget på 307 modellen. Forfra ser bilen meget aggressiv ud – mens den bagfra virker mere neutral. Men, de to ting går godt i spænd og får bilen til at virke som en smuk helhed. Vores testbil kom i en ganske interessant limegrøn metalfarve, der sammen med de metalfarvede håndtag og tagbøjler giver en meget lækker finish. Et godt og anderledes valg til de smukke linjer.

Rent størrelsesmæssigt er målene på 307 Stc. og 307 SW nøjagtig de samme. Med sæderne på plads rummer den kun beskedne 137 liter – men fælder man sæderne ned udvides pladsen og størrelsen bliver nu 1.539 liter. Ganske imponerende.

Pladsen på den bagerste sæderække er ikke enorm – men, børn kan sagtens sidde der uden store problemer. Sædearrangementet i 307 SW er yderst fleksibelt og arrangeres let ved at flytte rundt på de forskellige sæder.

Motoren
Den 307 SW vi testede, var udstyret med en 2,0 liters benzinmotor med 136 Hk. De 136 Hk leveres ved 6.000 o/min. og momentet på 190 Nm leveres ved 4.100 o/min. Ganske passende til bilens størrelse og vægt på 1.325 Kg. En 0-100 Km/t tid på 10,5 sekunder og en topfart på 200 Km/t vidner også om, at den 2,0 liters motor er det rette vælg til bilen. Man kan også vælge den lækre 2,0 liters HDi motor med 107 Hk og et moment på 250 Nm, der allerede leveres ved 1.750 o/min. Et meget lækkert valg til langture.

På vejen
Køreegenskaberne i Peugeot 307 SW er rigtig gode. Undervognen virker velafstemt og egner sig rigtig godt til lange ture på landevejen. Selv med fuldt læs ligger bilen roligt på vejen og skal virkelig provokeres før den laver unoder. Som standard leveres Peugeot 307 SW med dæk i størrelsen 205/55R16.
Sæderne i 307 SW har en udmærket støtte og tilpas længde ved låret, der gør at man ikke bliver træt på længere køreture. Den bagerste sæderække er af gode grunde ikke af sammen standard, som de to forreste rækker. Men, når man tager i betragtning at det er en sæderække der hurtigt kan tages ud af bilen, så er de ganske glimrende.

Plastkvaliteten i kabinen er meget bedre end den vi finder i lillesøster 206. Det er tydeligt at se at Peugeot 307 er af seneste generation Peugeot-biler, hvor netop plastikken er blevet bedre. Et punkt, som tidligere har været kritiseret – men, som nu er fuldt ud acceptabelt.

Sikkerheden
ESP og EBA (Emergency Brake Assist) er standard på 307 SW, hvilket er et stor plus for bilen, da dette mange gange er ekstraudstyr hos konkurrenterne. 3-punktsseler hele vejen rundt og seks airbags er også standard.

Økonomi
Rent benzinøkonomisk lover Peugeot 12 Km/l. I den uge vi teste bilen lykkedes det os at holde et snit på 11,9 Km/l, hvilket jo må siges at passe meget godt til det fabrikken lover. De 12 Km/l er det vi kan kalde ”ganske normalt”, hvis vi kigger på tilsvarende modeller fra de konkurrerende mærker.
Prisen på 307 SW ligger på 275.000,- kroner, hvilket er godt 17.000,- kroner mere end den normale stationcar model. En pris der ligger en smule over nogle af de oplagte konkurrenter – men, til gengæld er listen over standardudstyr ganske omfattende hos Peugeot, hvor ESP, El-pakke og fuldautomatisk klimaanlæg blot er nogle af de ting man får med i købet.

Konklusion
Peugeot 307 SW 7-personers er oplagt til den større familie, der ønsker en fleksibel bil, der ikke er kedelig at se på. Samtidig byder den på spøjse detaljer, gode køreegenskaber og en god motor. Prisen virker meget velovervejet og fornuftig, når man kigger på de ting man får. Og har man ikke brug for det store glastag og de ekstra sæder – ja, så køber man bare en alm. stationcar og sparer de ekstra kroner. Lige meget, hvilken model du vælger, vil du under alle omstændigheder få dig en god og behagelig bil, der passer perfekt til familien Danmark.

 

Peugeot 307 til salg på biltorvet.dk

Peugeot 307 1,6 XR 110HK 5d
kr. 11.900
Peugeot 307 SW 2,0 HDI Griffe 136HK 6g Aut.
kr. 44.800
Peugeot 307 2,0 136HK Stc
kr. 12.900
Peugeot 307 1,6 XR 110HK 5d
kr. 19.900
Peugeot 307 1,6 110HK 5d
kr. 49.900
Peugeot 307 1,6 110HK Stc
kr. 49.900
Peugeot 307 1,6 HDI Complete 90HK Stc
kr. 44.800
Peugeot 307 1,6 HDI 110HK Van
kr. 29.800
Peugeot 307 2,0 136HK Stc
kr. 29.900
Peugeot 307 1,6 XR 110HK Stc
kr. 19.800
Peugeot 307 1,6 XR 110HK Stc
kr. 19.800
Peugeot 307 1,6 110HK Stc
kr. 29.900

Brugte biler fra alle bilmærker