Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Peugeot 308 SW 1,6 HDi

1 / 13
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi
  • Peugeot 308 SW 1,6 HDi

Peugeot 308 SW 1,6 HDi

|

En velkørende, meget rummelig og billig familiebil er et hit blandt de danske bilkøbere, og derfor har Peugeot 307 været en af de bedst sælgende biler i Danmark lige siden introduktionen - også på trods af svingende kvalitet, børnesygdomme og tilbagekaldelser. Afløseren ”308” er nu på banen, og fås ligesom tidligere, som 3- og 5-dørs, stationcar og som SW-model.

900.000
Det blev til ca. 900.000 solgte Peugeot 307 SW, og alt tyder på at efterfølgeren skulle blive lige så populær, da man ikke har ændret på grundkonceptet fra 307 til 308. Priserne er også stadig på et anstændigt niveau og starter ved knap 300.000 kr.. Den mest spændende version (økonomisk set) er modellen med den 1,6 liters dieselmotor med 109 hk, Premium udstyr, og en pris på 297.990, og netop dagens testbil.

Til samme pris fås en benzinversion med 150 turbo hk, men som går langt kortere på literen, og derfor ikke er så interessant, hverken økonomisk eller miljømæssigt. Dieselmotoren er som standard udstyret med partikelfilter.

• SW Premium 1.6 turbo – 150 hk - 297.990 kr.
• SW Premium 1.6 HDi FAP 109 hk - 297.990 kr.
• SW Premium 2.0 HDi FAP 136 hk -  331.990 kr.
• SW Premium 2.0 HDi FAP Aut. – 136 hk - 361.990 kr.

Større
Som nævnt er grundkonceptet fra 307 SW bibeholdt, men 308 er selvfølgelig blevet forbedret i alle ender og kanter. Længen er vokset med godt 7 cm, bredden har fået 5 cm ekstra, mens højden er formindsket med godt 1 cm.. Peugeot 307 SW var i forvejen meget rummelig, især i forhold til Peugeot 407, og nu er pladsen endnu bedre. Bagagerummet klarer op til 674 liter, og med sæderækken nedfoldet helt op til 2.149 liter. Muligheden for at folde passagerforsædet ned giver chancen for at transportere på 3,1 m lange brædder, parasoller og gardinstænger.

Stort panorama glastag
SW-modellen adskiller sig primært fra stationcar-modellen ved, at den er udstyret med et 1,68 m2 stort panorama glastag, har 3 separate sæder som bagsæde, og at der er mulighed for en 3. sæderække med plads til to børn. Det store glastag giver en utrolig luftig fornemmelse, og er for bagsædepassagerne en stor glæde. Taget kan skærmes af med et elektrisk skydegardin – hvor man så også selv bestemmer, hvor meget der skal åbnes til den blå himmel.

Tre sæderækker
Den 3. sæderække er, som så ofte, af begrænset brugbarhed i denne størrelse bil. Selvom bagagerummet er stort, og bilen er lang, så det er besværligt, at komme ind på de bagerste sæder, og pladsen er minimal - der er kun plads til små børn. Sæderne optager selvfølgelig meget plads i bagagerummet, og desværre også, når de ikke er i brug. Ryggen på sæderne kan foldes ned, men sædet ”forsvinder” ikke ned i bunden som fx hos Opel Zafira eller Mazda 5.

Premium udstyr
Der er kun et udstyrsniveau til 308 SW og det hedder ”Premium”. Udstyret er temmelig omfattende, og det gælder både komfort- og sikkerhedsudstyret. Man kan blandt andet glæde sig over fjernbetjent centrallås, elruder for/bag, aircondition, fartpilot, regnsensor, varme i forsæderne, læderrat, læder gearknop, armlæn ved forsæderne og klapborde til bagsædepassagerne.

På sikkerhedsområdet er man dækket ind af 7 airbags, ESP, selealarm på alle pladser, 3 Isofix beslag på bagsædet og 1 på passagersædet samt tågeforlygter for/bag.

Kørselsoplevelsen
Peugeot 307 var en ganske velkørende bil, men 308 er faktisk markant bedre. Det er især støjniveauet, og en bedre undervogn med fastere styretøj, der gør bilen til en rigtig stor fornøjelse på motorvjen med pæne hastigheder.

Den ”lille” 1,6 liters dieselmotor med 109 hk er ikke nogen kraftkarl til den noget tunge 308’er, men et godt moment ved få omdrejninger, og et imponerende lavt støjniveau gør at motoren alligevel føles passende. Alternativet er den noget kraftigere 136 hk dieselmotor, som også er støjsvag, men som altså gør bilen 34.000 kr. dyrere.

Forbrugsmæssigt kan man heller ikke sig noget negativt om den lille dieselmotor. EU-mixet lover 19,6 km/l, mens vi i testugen nåede 17,5 km/l. Meget flot, når man tænker på, at det er en stor familiebil, og at kørslen indebar bykørsel og hurtig motorvejskørsel.

6 trin
Vi har tit udtrykt os negativt om Peugeots 5 trins gearkasse, men det kan vi ikke gøre i 308 SW sammenhæng - for alle versioner (undtaget automatgear versionen) har fået den meget bedre 6 trins gearkasse, som udover at skifte mere præcist og lettere, også giver en lidt højere gearing.

Konklusion
Peugeot har uden tvivl en ny topsællert i denne 308'er, for, hvis man syntes godt om 307-modellen, så vil man også falde for dens efterfølger. Hvis man til trods for ganske rimelige priser synes at godt 300.000 kr. er i overkanten, er der muligheden for at vælge stationcar-modellen af 308. Den ligner SW-modellen til forveksling men har mindre udstyr – bl.a. har den intet panoramasoltag og ingen mulighed for en 3. sæderække - med samme lækre 1,6 liters motor er prisen nede på 269.990 kr..

Af

Peugeot 308 til salg på biltorvet.dk

Peugeot 308 1,2 e-THP 110 Active 5d
kr. 209.800
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 Allure SW EAT6
kr. 274.900
Peugeot 308 CC 1,6 THP 156HK Cabr. 6g Aut.
kr. 289.800
Peugeot 308 SW 1,6 BlueHDi Allure 120HK Stc
kr. 257.900
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 Allure SW
kr. 269.900
Peugeot 308 SW 1,6 BlueHDi Active 120HK Stc
kr. 239.900
Peugeot 308 SW 1,6 BlueHDi Style EAT6 120HK Stc 6g Aut.
kr. 234.900
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 Style SW
kr. 239.900
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 Active SW
kr. 214.900
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 Active SW
kr. 219.900
Peugeot 308 SW 1,6 Blue e-HDI Active 120HK Stc 6g
kr. 214.900
Peugeot 308 1,6 e-HDi 112 Access st.car
kr. 109.800

Brugte biler fra alle bilmærker