Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Peugeot 908 RC

|

Kombinationen af knowhow, passion og fantasi er drivkraften, som gør drømmen om den ultimative bil virkelig. Peugeot har udlevet drømmen og skabt konceptbilen 908 RC, der har verdenspremiere på Paris Motorshow i september.

Ideen bag 908 RC har været at skabe en eksklusiv og kraftfuld limousine, der tilbyder en unik køreoplevelse for fire passagerer. Resultatet er en kompromisløs bil, der kombinerer energi, komfort, luksus og miljøbeskyttelse.

908 RC er udstyret med Peugeots V12 HDi motor med partikelfilter system, som er udviklet til at deltage i ”Le Mans Series”-programmet i 2007. Der er tale om en 5,5 liters motor, der yder mere end 700 HK og har et exceptionelt drejningsmoment på 1200 Nm, hvilket er en hidtil uhørt kraft for en dieselmotor. Samtidig er motoren udstyret med to partikelfiltre på hvert af de to udstødningsrør for at sikre en optimal miljøbeskyttelse.

Det sporty design taler sit helt eget sprog, og bliver understreget af de store aluminiumshjul på henholdsvis 20” forrest og 21” bagerst.Løvens gener har sat sit aftryk på hver detalje. Forlygterne er formet som et krystal, hvilket skaber samme effekt som omridset af en pupil, og fronten er direkte inspireret af kattedyrets hoved.

Baglygterne følger linjerne på det dominerende bagparti, og de bliver fremhævet af et integreret aluminiumsstykke formet som en drabelig klo. Den dynamiske profil bagtil bliver indrammet af krom detaljer og dobbelte udstødningsrør på hver side.

908 RC giver takket være sin opbygning og den 3 m2 store glasoverflade passagerne en følelse af at være ét med vejen. Den lyse og luftige kabine følger bilens stilrene design og sammen med den nyeste teknologi sikres passageren en oplevelse af gennemført komfort. Alle bilens funktioner (radio, MP3 afspiller, satellit navigation, 4 zone aircondition, etc.) kan styres nemt via en stor touch screen: « Man/Machine Interface » (MMI-system). Passagerne på bagsæderne kan også udnytte MMI-systemet via en midterkonsol mellem to bagsæder.

908 RC er udviklet i hjertet af Peugeots Design Center. Bilen er udstyret med double wishbone ophæng både for og bag, og bremsesystemet er opbygget af fire monobloc kulfiber bremseskiver. Bilens aerodynamik er specielt gennemarbejdet med bl.a. luftrør, som er designet i en vindtunnel for at optimere bilens ydelse og brændstofforbrug, og aerodynamikken forstærkes yderligere af den flade bund. På bagagerumsklappen sidder en integreret hækspoiler, som kan hæves efter førerens ønske for at øge bilens vejgreb.

908 RC er en luksuriøs fortolkning af fremtidens racer for ”gentleman-køreren”, der frem for alt har en passion for at køre bil, men samtidig søger kombinationen af innovation, en selvsikker stil og kompromisløs køreglæde.

Peugeot til salg på biltorvet.dk

Peugeot 2008 1,6 BlueHDi Active Plus 100HK
kr. 189.900
Peugeot 107 1,0 Trendy 5d
kr. 27.900
Peugeot Expert L1H1 2,0 HDI FAP 120HK Van 6g
kr. 64.900
Peugeot 208 1,6 BlueHDi Active 100HK 5d
kr. 139.990
Peugeot 307 1,6 Creative 110HK Stc
kr. 69.900
Peugeot 2008 1,2 VTi 82 Motion+ 5d
kr. 134.800
Peugeot 607 2,2 i 160HK
kr. 38.800
Peugeot 308 SW 1,6 e-HDi Sportium 112HK Stc
kr. 129.900
Peugeot 206 1,4 XR 75HK 5d
kr. 21.900
Peugeot 308 SW 1,6 BlueHDi Allure 120HK Stc
kr. 257.900
Peugeot 508 2,0 BlueHDi Allure EAT6 180HK Stc 6g Aut.
kr. 389.990
Peugeot 308 SW 2,0 BlueHDi GT Line 150HK Stc 6g
kr. 337.900

Brugte biler fra alle bilmærker