Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Peugeot Bipper

1 / 3
  • Peugeot Bipper
  • Peugeot Bipper
  • Peugeot Bipper

Peugeot Bipper

|

Peugeot præsenterer en helt ny varebil: Peugeot Bipper

PSA Peugeot Citroën har i samarbejde med FIAT udviklet et nyt varebilskoncept. Peugeots nye kompakte varebil har navnet Peugeot Bipper og er 3,86 m lang. Den har en varerumsvolumen på 2,5 m3, og dermed rummer Peugeots store og bredde varebilsprogram en varebil i enhver størrelse og til ethvert formål.

Peugeots nye kompakte varebil er udviklet med fokus på brugervenlighed og dens design efterlader ingen tvivl om, at byen er dens rette element. Bipper er 3,86 m lang og 1,68 m bred. Med tagrælinger monteret har den en højde på kun 1,78 m, hvilket giver ubesværet adgang til parkeringskældre og lignende. Bipper kan desuden bære op til 100 kg på taget, når der er monteret tagrælinger og tagbøjler.

Bipper er designet til fagfolk, der har brug for en kompakt varebil, der manøvrer let rundt i byen og som er let at parkere overalt. De asymmetrisk hængslede bagdøre og skydedørene i siderne giver let adgang til varerummet selv, når bilen er parkeret de smalleste steder. Som et resultat af bagdørenes optimerede design har Bipper en læssekant på kun 527 mm.

Varerummet er kubeformet for at give så meget lastekapacitet som muligt. Gulvlængden i varerummet er 1,52 m og med en højde på 1,18 m samt en bredde på 1,05 m mellem hjulkasserne giver det en volumen på 2,5 m3. Det innovative passagersæde kan foldes og dermed øges lastekapaciteten til 2,80 m3. Det giver samtidig mulighed for at transportere ekstra lange genstande, idet længden i varerummet derved øges til 2,49 m – næsten en meter mere.

Den lyse og rummelige kabine kombinerer praktiske funktioner med ergonomisk design og sikrer komfort ved dagligt professionelt brug. Som standard har den eksempelvis elektrisk servostyring, ABS og airbag ved førersæde, mens der er mulighed for ekstra udstyr som parkeringssensor, separat aflåsning af varerum og ekstra opbevaringsrum som option.

Peugeot Bipper fås med to forskellige motorer: 1,4 liter benzinmotor med 75 hk og 5-trins manuel gearkasse eller 1,4 liter HDi diesel med 70 hk og 5-trins manuel eller automatisk gearkasse med elektronisk skift. Sidstnævnte motor har et brændstofforbrug på kun 22,2 km/l, hvilket giver en CO2-emission på kun 119 g/km.

Peugeot Bipper bliver produceret på Tofas fabrik i Bursa i Tyrkiet, og den forventes at blive introduceret på det danske marked til marts 2008.

Peugeot Bipper til salg på biltorvet.dk

Peugeot Bipper 1,4 HDi 70 Van
kr. 34.900
Peugeot Bipper 1,3 HDI 75HK Van
kr. 97.990
Peugeot Bipper 1,4 HDI 70HK Van Aut.
kr. 47.800
Peugeot Bipper 1,3 HDI FAP Start/Stop 75HK Van Aut.
kr. 79.800
Peugeot Bipper 1,3 HDi 75 Fresh Van
kr. 94.800
Peugeot Bipper 1,3 HDi 75 Fresh Van
kr. 49.900
Peugeot Bipper 1,3 HDI Fresh 75HK Van
kr. 89.900
Peugeot Bipper 1,3 HDI Fresh 75HK Van
kr. 104.900
Peugeot Bipper 1,3 HDI Fresh 75HK Van
kr. 99.900
Peugeot Bipper 1,3 HDi 75 Fresh Van
kr. 93.900
Peugeot Bipper 1,3 HDI FAP Start/Stop 75HK Van Aut.
kr. 54.900
Peugeot Bipper 1,3 HDI FAP Start/Stop 75HK Van
kr. 54.900

Brugte biler fra alle bilmærker