Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Peugeot ion

1 / 1
  • Peugeot ion

Peugeot ion

|

Peugeot var pioner med verdens første el-bil og er nu tilbage med el-bilen ion, som lanceres i slutningen af 2010. Dens ydelse og rækkevidde på 130 km, der skyldes brugen af lithium-ion batterier, gør den til et effektivt svar på den urbane mobilitet, som samtidig respekterer miljøet.
ion får verdenspremiere på Frankfurt Motor Show den 15. september.

Peugeot er med 106 Electrique, som blev produceret mellem 1995 og 2003, den bilproducent i verden, som har solgt flest el-biler. Med basis i denne historik har Peugeot intentioner om at spille en afgørende rolle på el-bils markedet og bliver således blandt de første til at lancere en 100 % el-bil: ion.

Denne el-bil, som er udviklet i samarbejde med Mitsubishi Motor Company, er tiltænkt almindelige kunder, men også flåder som kommuner, store firmaer etc., som har et særligt kørselsbehov i byerne.

Lithium-ion batterier genoplader på 6 timer og optil 80 % på 30 minutter
ion slår sine folder i byen. Den har fire døre, fire pladser, er 3,48 meter lang og har en venderadius på 4,5 meter. Denne 100 % el-bil har en ydelse på 64 hk og et drejningsmoment på 180 Nm, hvilket giver en maksimal hastighed på 130 km/t.

ion har en komfortabel rækkevidde (130 km ifølge europæisk standard), og dens lithium-ion batterier er genopladelige på 6 timer i et almindeligt 220 V stik eller op til 80 % på 30 minutter ved brug af dens ekstra hurtige genopladningssystem. Disse specifikationer giver denne ”nul emission” bybil flere anvendelsesmuligheder, og den er helt sammenlignelig med en almindelig lille bil, når det gælder præstation og komfort.

Dens respekt for miljøet, kompakthed, sikkerhed og lette anvendelighed er ions største fordele, men ikke de eneste. Den er udstyret med en boardcomputer, som giver information om eksempelvis batteriet, antal kørte kilometer, antal kilometer før service etc.

Et nyt billede på Peugeots miljøstrategi
ion illustrerer Peugeots vilje til at udvikle sig efter bilismens nye situation, idet den tilbyder flere løsninger, der er tilpasset de forskellige behov for mobilitet i byen med respekten for miljø og klima som omdrejningspunktet.
Og netop de nye krav til bilismen er et af hovedelementerne i Peugeots strategi om at minimere de miljømæssige aftryk og afhængigheden af fossile energier.

Fra nu og to år frem vil kunderne finde flere svar på denne udfordring i hjertet af Peugeots modelprogram:
- ion: Lanceres i slutningen af 2010, en 100 % el-bil til livet i byen.
- 3008 HYbrid4: Lanceres i foråret 2011, udstyret med en hybrid teknologi, der giver adskillige anvendelsesmuligheder (200 hk, firehjulstræk, en CO2-udledning på kun 99g/km).

Disse modeller fuldender et modelprogram, der er udstyret med brændstofmotorer, som bliver mere og mere effektive - dette gælder både HDi FAP dieselmotorer og benzinmotorer (VTi og THP): 107 udleder ned til 106 g CO2/km, 207 udleder ned til 99 g CO2/km, 308 udleder ned til 120 g CO2/km, 3008 udleder ned til 130 g CO2/km og 407 udleder ned til 129 g CO2/km.


 

Peugeot Ion til salg på biltorvet.dk

Peugeot Ion 47HK 5d Aut.
kr. 115.900
Peugeot iOn 47 kW Highline 5d
kr. 78.000
Peugeot Ion 47HK 5d Aut.
kr. 114.800
Peugeot iOn 47 kW Highline 5d
kr. 99.900
Peugeot Ion el EL 47HK 5d Aut.
kr. 79.800
Peugeot Ion 47HK 5d Aut.
kr. 129.900

Brugte biler fra alle bilmærker