På det kommende motorshow i Paris, vil Peugeot vise deres nye konceptbil ”Prologue” frem. Ifølge Peugeot er Prologue en fusion af forskellige verdener.

Peugeot: ”Prologue foregriber fremtidige trends og viser en innovativ kombination af ideer på mange forskellige niveauer: Dens design, dens opbygning, den indvendige atmosfære, dens fleksibilitet, det originale high-tech udstyr og ikke mindst dens nye hybrid teknologi.”

Prologue er nemlig en hybridbil, der takket være dens nye teknologi, yder hele 200 HK og samtidig kun udleder 109 g CO2/km - eller 0 g CO2/km, når den kun kører på el.

Prologue er en spændende satsning fra Peugeot. Hvornår vi ser Prologue på vejene, eller dens teknologi i en anden model, er endnu uvist.