Peugeot Motorsport - Peugeot Sport Dealer Team har netop offentliggjort planerne for de økonomiske aktiviteter for sæson 2009. I Danish Touringcar Championship vil der være følgende pengepræmier til de tre bedst placerede Peugeot-kører: Den bedst placerede Peugeot-kører vinder 200.000 kr., næstbedst placerede Peugeot-kører vinder 150.000 kr. og den tredje bedst placerede Peugeot-kører vinder 100.000 kr. I Peugeot Spider Cup vil der være en samlet præmiepulje på 300.000 kr. samt hovedpræmien til vinderen af sæsonen: 1 stk. Peugeot sportsbil til fri afbenyttelse i et år.


I Advan Gr. N Cup vinder den bedst placerede Peugeot-kører 75.000 kr., den næstbedste vinder 50.000 kr. og der vil være 25.000 kr. til den tredje bedst placerede Peugeot-kører. Peugeot Motorsport sponsorer desuden Morten Jespersen i hans 207 WRC for deltagelse i DM, EM og VM rallycross. Peugeot Dealer Team Danmark går efter en DM titel i år og opruster sit rallyteam med endnu en 207 Super 2000 rallybil. Teamet har således to biler kørende i 2009, hvoraf den ene køres af Karl Åge Jensen, mens den anden køres af Christian Jensen.